50 / 449
32
Universiteter, saaledes navnlig i P ra g , men dér viste sig det uheldige i
samme ved Stridighederne mellem Czecher og Tyskere, der endte med de
sidstes Udvandring, som tilføjede U niversitetet et varigt K næ k 1).
I
W ien , hvor Inddelingen ogsaa var bleven optagen, bortfaldt den af sig
selv2), og andet Steds blev den fra først af opgiven. Som Bestanddel af
Universiteternes officielle Organisation var Nationsinddelingen derfor for
svunden, længe før vort Universitet stiftedes, og vi finde heller ikke Spor
til den hos os, hvor ogsaa det fornødne faktiske Grundlag, nem lig den ta l
rige Frekvens af Medlemmer fra forskjellige Lande, savnedes. Mærkeligere
er det derimod, a t der heller ikke findes videre Spor til Dannelsen af
Landsmandskaber mellem Studenterne fra de forskjellige R iger og P ro
vinser; kun de norske Studenter have i sin T id haft et eget Kollegium
i St. Pedei s træ d e 3), og ved Opbuddet i Aaret 1700 organiseredes lige
ledes sam tlige Studenter i Kompagnier efter de forskjellige R iger og
P ro v in se r4).
A t en akadem isk Forening paa den anførte Maade havde dannet sig,
var vel strængt tag et tilstrækkeligt til a t konstituere Begrebet om et
Universitet, Men saa længe den ikke retlig var stillet anderledes end
enhver anden privat Forening, dannet af hvilke som h elst andre Personer,
vai dei ingen Anledning til sæ rlig a t nævne den som en Universitas frem
for andre. Det modsatte blev først Tilfældet, naar Foreningen blev „p ri
vilegeret“; og P rivilegier vare som Følge h eraf i den alm indelige Opfattelse
lige saa nødvendige for Universitetet som for Studiet.
I de m est ampie Udtryk tilsikrede da ogsaa Pavebullen vort
Universitet alle de Fo rrettigheder, der paa nogen som helst Maade af
Fyrster eller Paver vare bievne tillag te noget Universitet i Verden, i Sær
deleshed Universitetet i Bologna. Denne Bestemmelse undlade Professorerne
heller ikke endnu i langt senere T ider a t paaberaabe s ig 5); ja i en Be
sværing fra 19. Oktbr. 1763 nøjes de ikke med Bologna, men tage
endog P aris m e d .6)
t> )
1
eT-v.&'r,69- T
K,mk: Geschichte der Universität Wien I. S. 20, 60. —
) Rørdam: IY. S ‘224 — ) Frantzen: Gjenlyd af danske og norske Søheltes
lapperhed I. fe. 66—65. — 5) Rørdam: IV. S. 594 (1608); A. G. 15. Dechr. 1655.
Jak. Knudsen mener, at efterdi Academia Hafmensis er funderet paa Academiæ
Bononiensis statuta og pnvilegia, kunde man vel rette sig derefter (i Spørgsmaalet
om Professorernes &æde og Rang).
b) Kong Kristian I. forhvervede dette Univer
sitet lave feixti IY.s Rulle, at det skulde nyde samme Privilegier som Univer
siteterne i Bologna og Paris havde (Kop. B. fol. 502).
At det sidste medtoges,
skete i øvrigt næppe uden Hensigt, thi Striden drejede sig om, hvor vidt et Par
almindelige Reskr. af 24. Sept. 1762 og
8
. Juli 1768, der paabød Udredelsen af
visse militære Udgifter efter Grundtaxten, ogsaa omfattede Professorresidenserne
med flere akademiske Bygninger, hvilket Magistraten formente.
Professorerne
gjorde derimod gjældende, at i Kraft af Privilegiet i Fundats 1782 S 98 maatte
ceres Bygninger altid anses undtagne, naar de ikke vare særlig medtagne, og anføre
til Støtte derfor: Just saadant et Privilegium var det sidste eller et af de sidste,
Universitetet i Paris havde faaet, da Kr.
1
. funderede dette deres Mai.s Universitet
etter at have taaet Pavens Bulle, at Universitetet her skulde nyde samme Privilegier
som det Parisiske. Derpaa citeres lange Stykker af Crevier: Histoire de l’université
cie Fans IV. p. 887; V. p. 814, 417.