63 / 449
45
K ollegium af Embedsmænd, hvis Antal var lovbestemt, men et Selskab,
i hvilket Medlemmer indtraadte og udgik efter statutmæssige Kegler.
Vil man have en Analogi dertil i Nutiden, kan man finde den i det
kongeligæ Akademi for de skjønne Kunster. Ligesom dette var im id
lertid Universitetet ikke noget ren t privat Selskab, men et privat-offent-
ligt. D ette viste sig for Universitetets Vedkommende i, at det var aner-
kjendt og privilegeret af K irke og S tat samt offentlig retlig forpligtet
ved de af Æ rkebispen givne S tatu tter og ved de forskjellige kongelige og
kirkelige Fundatser, der havde overdraget det visse Indtægter med For
pligtelse til ved Hjælp deraf at beskikke og lønne visse Lærere; men
spørger man saa, om dette privat-offentlige Selskab nærmest og fortrins
vis havde en kongelig eller kirkelig K arak ter, da afse vi fra Dona
tionerne, som forpligte det i begge Retninger, samt fra Privilegierne, som
ere givne af begge P arter, og fra de conservatores et judices, der ere
beskikkede a f Kongen, men kirkelige Embedsmænd, Tilbage bliver her
efter 1) at Universitetet havde modtaget sine S tatu tter af Kirken, 2) at
det fundatsmæssig var stillet under en kirkelig Myndigheds Tilsyn, og
3) a t Adgangen dertil stod aaben fra hele Kirkens Omraade, ligesom
endelig 4) de Værdiglieder, det tildelte, respekteredes overalt inden for
samme. Derefter skjønnes ikke rettere, end at et saadant Selskab, som
det nævnte, fortrinsvis m aatte bære Navn af kirkeligt.
Ved Reformationen mistede Universitetet ikke sin k o n f e s s i o n e l l e
Karakter, men den skiftede kun.
Medens det tidligere havde været et
katolsk, blev det nu et evangelisk-luthersk Universitet. Denne dets kon
fessionelle K arakter er fremhævet i hver eneste Fundats. Saaledes byder
K ristian I I I . , at den kirkelige Teologi skal læres ved Universitetet,
for at ikke det sande Evangeliums frelsende Ord, som Barmhjærtighedens
Fader nu har skjænket os af sin store Miskundhed og Gavmildhed
i overflødigt Maal, skal gaa til Grunde hos Efterkommerne. Derfor for
nyer han U niversitetet til Guds Æ re og vor Herres Jesu Kristi Evange
liums Bevarelse. I Følge Fundatsen 1732 § 104 skulde Universitetets
Professorer i alle Maader se derhen, at den studerende Ungdom t i l
G u d s K i r k e s Æ re og VoreRigers og Landes Tjeneste grundig oplærtes
i den s a n d e G u d s f r y g t s
sam t alle gode og nyttige Videnskabers
Lærdom og uophørlige Uvelse. Endelig fremhæver ogsaa Fundatsen af
1788
allerførst Udbredelsen og Befordringen af den
sande Religions
Kundskab som Universitetets Formaal. I ældre Tid hævdedes denne kon
fessionelle Egenskab saa strængt, at der maa siges at have hersket Tros
tvang ved U niversitetet. T il Bevis herpaa kan mærkes, at Studenterne
i Følge de ældre leges skulde søge Kirken og nyde Nadveren, lige
som enhver Professor skulde afgive sin skriftlige Bekjendelse til den
evangelisk-lutherske R elig ionx) ; men denne Forpligtelse finder efter Grund
loven ikke længere S te d 2). Heller ikke maatte de akademiske Grader i
') Kirkeh. Saml. VII. S. 604, jfr. Fdts. 1732 §
9
og 1788 Kap I. § 15. —
') Jfr. Goos: Aarbog 18 71—73
8
. 5—7.