49
Paalæg omfattede dog Sønderjylland ene med Undtagelse af Als og
Æ iø , og hellei ikke udstraktes de til Bilandene og K o lonierne; fra
disse sidste har derimod Universitetet gjennem en længere Aarrække
modtaget et sæ rligt B idrag under Navn af de saakaldte vestindiske Penge
eller den Afgift, der svaredes af Byfogedembedet paa St. Croix.
Hovedmassen af Ponds i Jordegods og Tiender, som overdroges Univer
sitetet, laa paa Sjælland, og en m indre Del i Skaane, ved hvis Afstaaelse
U niversitetet til E rstatn ing blandt andet fik det saakaldte Præbende Tved i
Jylland. I Fyns S tift har det aldrig ejet andet end Landet Sogns Konge
tiende paa Øen Taasinge, hvilken Tiende det erhvervede i 1674; fra
Norge fik det i 1732 tre Kongetiender, der dog i Følge Reskr. 2. Septbr.
1811 overgik til Frederiks Universitetet i K ristiania.
2) Organisationen. Medens det oprindelige Universitets S ta tu tte r
vare givne af Æ rkebispen, er Ordinationen af 1539 ud sted t af Kongen
og Rigens Raad, og ligeledes ere sam tlige senere Fundatser og Regle
menter, der uden fra have ordnet dets Virken og Væren, udgaaede fra
Staten. A t inden for denne Ramme dog Avtonomien har spillet en væsent
lig Rolle, ei alt bemærket, og som en Anvendelse af denne Avtonomi
maa det ogsaa b etrag tes, naar Universitetet, som vi senere skulle se,
vedblivende lod de gamle S tatu tter have Gyldighed, i a lt Fald paa visse
Punkter.
3) Adgangen til Universitetet.
Om og hvor vidt Universitetets
Betydning som S tatsan stalt har gjort og g jø r sig gjæ ldende ved Spørgs-
m aalet om fremmedes Adgang d ertil, vil fremgaa af den tidligere Ud
vikling.
Her maa tilføjes, at i K raft af Universitetets K arakter som
S tatsan stalt Studenterne fra de forskjellige R iger og Provinser i A lminde
lighed have nydt og fremdeles nyde ens Ret.
Dog har jævnlig selve
Forholdenes Beskaffenhed medført, at der er tag et et særligt Hensyn til
Studenter fra fjærnere Steder. N aar afses fra, at Nydelsen af stipendium
regium i alt Fald til et vist T idspunkt synes at være bleven forbeholdt
Studenter fra K o n g e rig et1), have i øv rig t blandt dettes Studenter kun to
fia Frederiksborg Skole nydt et varigt Privilegium ved en fortrinlig
Adgang til Regens og Kommunitet.
Det lignende Privilegium , som
F iederik III. indrømmede Studenter fra Kjøbenhavns Skole, er stiltiende
boitfaldet
Derimod nød 4 Studenter fra Trondhjems Skole indtil 1814
samme Forret, som i sin Tid ogsaa tilkom Studenter fra Gulland, Øsel
og Ø stindien3). Teologiske Kandidater fra Norge fik dernæst længe for
andre Bevilling til at m aatte prædike til Dimis for B ispen4); thi endnu
i 1770 fraraadede Konsistorium at meddele Slesvigere en slig Bevil
ling, der kun plejede a t gives h in e 5).
Faktisk turde ogsaa Tilladelsen
P
P ^
■Okrtrr.
1
6 3 5 M. Brynulfus, Island, scliolæ Rosciltl. Konrektor kan ikke
s rax admitteres til stipendium regium, efterdi Fundatsen alene taler om indfødte
i
t
r / l
R ^ lbardt; s - 87- — 3) Reinhardt: S. 87, 353. Engelstoft: Annaler
,
.
19 1—94. — ) Bevill. 26. Oktbr. 1742 for en Kand. fra Trondhjems Stift
(Kopi B.). — s) Kopi B. s. A. Skr. Nr. 10.
7