Previous Page  67 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 67 / 449 Next Page
Page Background

49

Paalæg omfattede dog Sønderjylland ene med Undtagelse af Als og

Æ iø , og hellei ikke udstraktes de til Bilandene og K o lonierne; fra

disse sidste har derimod Universitetet gjennem en længere Aarrække

modtaget et sæ rligt B idrag under Navn af de saakaldte vestindiske Penge

eller den Afgift, der svaredes af Byfogedembedet paa St. Croix.

Hovedmassen af Ponds i Jordegods og Tiender, som overdroges Univer­

sitetet, laa paa Sjælland, og en m indre Del i Skaane, ved hvis Afstaaelse

U niversitetet til E rstatn ing blandt andet fik det saakaldte Præbende Tved i

Jylland. I Fyns S tift har det aldrig ejet andet end Landet Sogns Konge­

tiende paa Øen Taasinge, hvilken Tiende det erhvervede i 1674; fra

Norge fik det i 1732 tre Kongetiender, der dog i Følge Reskr. 2. Septbr.

1811 overgik til Frederiks Universitetet i K ristiania.

2) Organisationen. Medens det oprindelige Universitets S ta tu tte r

vare givne af Æ rkebispen, er Ordinationen af 1539 ud sted t af Kongen

og Rigens Raad, og ligeledes ere sam tlige senere Fundatser og Regle­

menter, der uden fra have ordnet dets Virken og Væren, udgaaede fra

Staten. A t inden for denne Ramme dog Avtonomien har spillet en væsent­

lig Rolle, ei alt bemærket, og som en Anvendelse af denne Avtonomi

maa det ogsaa b etrag tes, naar Universitetet, som vi senere skulle se,

vedblivende lod de gamle S tatu tter have Gyldighed, i a lt Fald paa visse

Punkter.

3) Adgangen til Universitetet.

Om og hvor vidt Universitetets

Betydning som S tatsan stalt har gjort og g jø r sig gjæ ldende ved Spørgs-

m aalet om fremmedes Adgang d ertil, vil fremgaa af den tidligere Ud­

vikling.

Her maa tilføjes, at i K raft af Universitetets K arakter som

S tatsan stalt Studenterne fra de forskjellige R iger og Provinser i A lminde­

lighed have nydt og fremdeles nyde ens Ret.

Dog har jævnlig selve

Forholdenes Beskaffenhed medført, at der er tag et et særligt Hensyn til

Studenter fra fjærnere Steder. N aar afses fra, at Nydelsen af stipendium

regium i alt Fald til et vist T idspunkt synes at være bleven forbeholdt

Studenter fra K o n g e rig et1), have i øv rig t blandt dettes Studenter kun to

fia Frederiksborg Skole nydt et varigt Privilegium ved en fortrinlig

Adgang til Regens og Kommunitet.

Det lignende Privilegium , som

F iederik III. indrømmede Studenter fra Kjøbenhavns Skole, er stiltiende

boitfaldet

Derimod nød 4 Studenter fra Trondhjems Skole indtil 1814

samme Forret, som i sin Tid ogsaa tilkom Studenter fra Gulland, Øsel

og Ø stindien3). Teologiske Kandidater fra Norge fik dernæst længe for

andre Bevilling til at m aatte prædike til Dimis for B ispen4); thi endnu

i 1770 fraraadede Konsistorium at meddele Slesvigere en slig Bevil­

ling, der kun plejede a t gives h in e 5).

Faktisk turde ogsaa Tilladelsen

P

P ^

■Okrtrr.

1

6 3 5 M. Brynulfus, Island, scliolæ Rosciltl. Konrektor kan ikke

s rax admitteres til stipendium regium, efterdi Fundatsen alene taler om indfødte

i

t

r / l

R ^ lbardt; s - 87- — 3) Reinhardt: S. 87, 353. Engelstoft: Annaler

,

.

19 1—94. — ) Bevill. 26. Oktbr. 1742 for en Kand. fra Trondhjems Stift

(Kopi B.). — s) Kopi B. s. A. Skr. Nr. 10.

7