71 / 449
53
H ertugdømm erne eller „Fyrstendømmerne og
Grevskaberne41, som' det I
A lm indelighed hedder i de ældre T iders Sprogbrug.
Kristian I I ls UStaidse
i den latinske K irkeordinans kunde ganske v ist
synes
a t
vidne om, at diet
var hans Tanke at grunde e t virkeligt
Bigsuniversitet
*);
men.
%«»«■»
Kirkeordinansen ikke blev nogen Kigslov, saaledes
blev Universitetet heller
ikke noget R igsinstitut. Der er saaledes
aldrig- fra
J& a& agfømm am
blevet krævet noget B idrag til Universitetets
Grundlæggelse eller
Vedligeholdelse; men det har fra et
finansielt Synspunkt vedblivende
været en særlig kongerigsk In stitu tion -).
Heller ikke har der nogen
Sinde været paalagt Hertugdømmernes
Studenter en Forpligtelse til at
søge K jøbenhavns Universitet uden i alt Fald
alternativt med Kels ag med
Sorø Akadem i3). I K ristian
IV.s
og Frederik
IV s Tid drøftedesPlaner til
Anlæg af et eget Universitet for
Hertugdømmerne
4),
men de Planer Mere
ikke til noget, og lige saa lid t fremmedes
Grev Zinzendorfs Forslag’ til
Kong K ristian VI. om Anlægget af et Universitet
i Slesvig; men i Stedet
for indrettedes kun et Gymnasium i
Altøna5).
I
T raktaten med Rusland
21. Maj (1. Juni) 1773, hvorved Konge«
erhvervede den gottorpske Andel a f
Holsten, forpligtede han sig derimod
til at konservere det i A aret 1665 a f
Hertug
K ristian
Albrecht stiftede
Universitet i E d el6), hvis Underhold
derefter paalagdes Slesvig- og M iste!
i Forening, hvilket Fællesskab
opretholdtes ved Kdgj. 28. Jan. 1852.
I Henhold til en hemmelig Artikel
i den foreløbige Traktat med Biistml
u/22
Apr. 1767 blev der dernæst ved
Fdg.
1.
Fehf. 1768 for begge Her
tugdømmers Vedkommende indført et
Kielsk Bienninm,, og såjeart doMK
hemmelige A rtikel ikke optoges i
den endelige Traktat af 1773,, Hev dog
B ienniet indskærpet ved Reskr.
21. Septbr. 1774, indtil det ojikwidis
for Hertugdømmet Slesvig ved Bkgj.
21. Novbr. 1850. Ved Siden deraf
bestod im idlertid et Indbegreb af særlige
Regler- angaaenåe Adgangen fra
Hertugdømmerne til Kjøbenhavns Universitet,
og dette har i visse Ret
ninger hævdet sin Betydning som
Rigsuniversitet ogsaa i Itøhoåd til de#«
og i Særdeleshed til Slesvig.
1)
Om Frekvensen i det ældste
Universitets Tid foreligge ingen
Op
lysninger; men lige siden Kristian III.s
Tid have
S tad én ier
fra
é m
å i s t
nævnte Provins, navnlig fra
den
ren t
danske Del deraf,, liå h if iå lilit
Strækningen fra Angel og nord paa, søgt til
Kjøbenhavns
Viiifontitaft TX
En
nøjagtig Opgivelse af
Antallet er ikke mulig, da TTananMøll
ældste Matrikkel er tabt, og
i den næste, som, begynder at®i
A a n i
Mil,,
') Cragii Adclit. I. S. 86. — *) Grdlovsbest. 29, A m 1815 § i- — *) Naar
i Reskr. 24. Novbr. 1755 tales om „die verordncten awei Jatnv aa Uaawt»1IMxvflS
sität in Copenhagen“, da sigtede« derved kun til det i D,
l .
i‘ -20- § paUwlte
almindelige Biennium. Pette er raisforstaaet i Slesv. Rrw EÄwetJUt..
I .
V
3) Jfr. to Aktstykker om Oprettelsen af et l'niversitet
i
wvddfft»
V
T. A. Regenburg i Danske Saml. III. S. 19;>, itøjw : Leben IV iedw l IV. Hl S. 224.
— 5) J. Møller: Mnemosyne
XV.
S. 187—92. — *)
Allen;
Qe&tafa
-V
t
-
Sprache im Herzogthum Schleswig I. S. 402—4; Ftriok; tfvhh'sw,*Uoib:. MbifttarøoM
III. 2. S. 730—32. — 7) Slesv. Pro?, Efterrutu. UL 8, 1—SlC