77 / 449
59
Lærere og Studenter, hvis Retsforhold blive a t frem stille i sæ rskilte Afsnit.
Den store Mængde af Universitetets Lærere har derhos fra gammel T id
været organiseret i et Indbegreb af F aku lteter, hvis A ntal, Dannelse og
Virksomhed udgjør et andet Æmne for Undersøgelsen.
Fakulteternes Hovedvirksomhed har fra først af været a t meddele
de akademiske G rad er, og Spørgsmaalet bliver derfor, om ikke Læren
om disse re tte st burde sæ ttes i Forbindelse med Faku ltetern e; men da
det samlede Universitet og dets T ilsynsmyndighed dog til alle Tider, om
end paa forskjellig Maade, har tag et Del i Prom otionerne, bør deres
Retshistorie rettest fremstilles særskilt. D ertil er der saa meget mere
Grund, som Adgangen til Gradernes Erhvervelse i den nu gjæ ldende Ret for
en væsenlig Del er betinget af en forud erhvervet Embedsexamen. Disse
Embedsexamina afholdes im idlertid ikke alle af Fakulteterne, og lige saa
lid t har dette været eller er det fremdeles Tilfæ ldet med de forskjellige
akademiske Examina. Hele Examensvæsenet, blot med Undtagelse af
examen a rtium , der har sin rette P lad s i Frem stillingen a f Betingelserne
for at kunne blive Student, bør im idlertid fornuftigvis frem stilles under
6t og som en Følge heraf uden Forbindelse med Fakulteterne. Det samme
gjælder om de testimonia publica, som Universitetet m edd eler, og de
Prisspørgsmaal, som det ud sæ tter, sam t Præm ierne, som det tildeler.
Den V irksomhed, der saaledes udfoldes af F akulteterne og Univer
sitetet i dets H elhed, danner i Forening med de enkelte Læreres det
samlede akademiske A rbejde, d er, som a lt bemæ rket, udkræver et om
fattende akadem isk Apparat med en Mangfoldighed af Bestanddele, hvis
Retsforhold ligeledes blive at fremstille i et eget Kapitel.
Fuldstændig gaar dog Universitetet ikke op i A rbejdet; tvæ rt imod
har det fra først af fejret og fejrer endnu sine egne akademiske Fester,
hvis Afholdelse h ar været og er ordnet ved et Indbegreb af særlige
Regler, hvis F rem stilling fylder endnu et Kapitel.
Det Afsnit, der om
handler Universitetet som Læreanstalt, vil herefter fremstille Indbegrebet
af Retsreglerne vedrørende I. de enkelte L æ re re ;’ II. F aku lteterne; III.
Studenterne; IV. Examina; V. Testimonia publica; VI. akademiske
Piæm ier; VIL akademiske G rader; V III. akademiske F ester; IX. det
akademiske Apparat.
III.
Som Følge af, at der fra gammel T id har været henlagt en
egen Formue til Bestridelse af Universitetets Fornødenheder, vil endelig
det tredje A fsnit, omhandlende Universitetet som In stitu t med særlige
Fonds, besvare Spørgsmaalene om I. Universitets-Formuens historiske
Bestanddele, II. Anvendelse, III, Styrelse, IV. D ispositionsretten derover.
Forinden vi kunne gaa over til Fremstillingen af de foran om talte
Æmner, maa im idlertid forudskikkes et P a r almindelige Afsnit, omhand
lende dels Universitets-Lovgivningen, dels Universitets-Forvaltningen.