80 / 449
62
Æ rkebispen af Lund i Spidsen, som Repræsentant for den samlede danske
Kirkeprovins; Æ rkebispen af Lund alene som den, hvem Paven havde
overdraget Universitetets Ind retn ing ; Roskilde Bisp som ordinarius loci
og Universitetets Kansler.
Yi skulle senere se, hvor vidt disse forskjellige Myndigheder ak tuelt
have tag et Del i Ordningen af Universitetets Retsforhold.
Den statlige Lovgivning udøvedes i denne Periode gjennemgaaende
ikke af Kongen alene, men af ham i Forbindelse med Rigens Raad.
D ettes Samtykke er saaledes i Følge K ristian I.s Brev af 1478 blevet
indhentet til Erhvervelse af den pavelige Bemyndigelse til Universitetets
Indretning og ligeledes til den Peder A lbertsen givne Kommission.
Endvidere paakaldes Rigens Raads Samtykke i begge de aabne Breve at
24. Ju n i 1492, ved hvilke Kong Hans overdrog Faxe og Sæby K irker til
Universitetet Di og endelig gjæ lder det samme om Forbuddet 10. Maj
14 98 2), ved hvilket samme Konge indførte Studietvangen i R iget. Kun
de enkelte Bestemmelser vedrørende Universitetet i Kristian II.s Lov
givning, navnlig Skoleloven3), ere givne uden R igsraadets Medvirkning.
Grunden til, at R igens Raad saaledes i den æ ldste Tid øvede en
mere omfattende Andel i Universitetslovgivningen end senere, kan vist
nok kun forklares ved det kirkelige Element, som det indeholdt. E fter
Reformationen, da det bestod af lu tte r verdslige Medlemmer, befattede
det sig nemlig kun i enkelte Retninger og det endda kun til en vis
Grad med Ordningen af Universitetets Anliggender.
B landt den store
Mangfoldighed af herhenhørende Bestemmelser, udgaaede i et T idsrum
af over 120 Aar, har R igsraadet kun m edudstedt Fundatsen af 2. Septbr.
15 39 4) og Gavebrevet af 29. Septbr. 1 5 55 5) paa en Del Jordegods til
Universitetet sam t Frederik II.s saakaldte ny Fundats af 11. Septbr.
1571, ved hvilken en større Mængde Gods henlagdes til Professorernes
U nd erhold6).
Ved Gavebrevet af 1555 er derhos den Mærkelighed,
a t et den 20. Maj s. A. alene under Kongens Haand og Segl udstedt
Exemplar kasseredes, og et andet i øvrigt ligelydende under 29. Septbr.
1555 medforsegledes af Rigens Raad og af den udvalgte T ronfølger7).
Derimod har Rigens Raad ikke haft nogen Andel i Udstedelsen af K ri
stian IV.s novellæ constitutiones saa lid t som i de forskjellige Bestem
melser, ved hvilke K ristian IV. og Frederik IH . funderede en Række
Professorater og Stipendier. Man kan derfor sige, at R igsraadets Sam
tykke kun udkrævedes ved Overdragelser af betydeligere Ejendomme til
Universitetet. En anden end denne rent kvantitative Grænse lader sig
D Verlauff: S. 18 og 83. — 2) Rørdam: IV. S. 130. — 3) Verlauff: S.
86
. —
4) Cragii Additam. III. p. 136. — 5) Kristian III.s Historie Supplem. S. 154—56. —
6) Rørdam: IV.
8
. ¿35—36. — 7) Børdam: I. S. 2ø3.
Da det ikke direkte ved
kommer Universitetet, skulle vi lier kun i forbigaaende tilføje, at Kristian HI.s
Gavebrev af 29. Septbr. 1555, ved hvilket der skjænkedes 39 sjællandske Konge
tiender til det almindelige Hospital til -20 fattige Studenters Underhold, samt
Frederik II.s Fundats for Kommunitetet ogsaa ere medudstedte af Rigens Raad.