Previous Page  85 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 85 / 449 Next Page
Page Background

67

men den kan ske ved kgl. eller m inisteriel R eso lu tionx). For R ig tig ­

heden af denne i Praxis fulgte Fremgangsmaade kan navnlig paaberaabes

det oven for bemærkede om , at Sp. Rgl. 29. Jan. 1839 ikke har været

forelagt Stænderne, og a t akademiske Gebyrer følgelig ikke historisk ere

bievne opfattede under Synspunktet af Skatter, der som saadanne i Følge

Grl ’s § 47 vilde være at paalægge ved Lov.

3)

Medens den udøvende Magt frit kan dispensere fra adm inistrative

Forskrifter, kunne Bevillinger og Undtagelser fra Forskrifter af Lov­

givningsindhold ogsaa i akademiske Anliggender kun meddeles i Overens­

stemmelse med Grl. § 32.

Denne sidste Forskrift er dog uden stor

Interesse for Universitetet, da de allerfleste af de Normer, fra hvilke der

plejede at dispenseres i Tiden før 1849, vist nok vare af adm inistrativ N atu r,

saa som Bkgj. 20. Dcbr. 1833-), Fdg. 9. Jan . 1824 § 2 4) og Forskrifterne

om Pastoralsem inariets Besøg4); men den turde paa den anden Side

dog have en vis Betydning, naar Spørgsmaalet bliver om D ispensation fra

PI. 28. Jan. 18 40 5) eller fra de fundatsmæssige Bestemmelser angaaende

Adgangen til Nydelse af Universitetets Stipendier. Disse sidste Bestem ­

melser ere de eneste, med Hensyn til hvilke Spørgsmaalet findes rejst,

og baade M inisteriet og Konsistorium vare ved den Lejlighed enige om,

at de maatte betragtes som en Helhed, saa at det til a t hjem le D ispen­

sationen fra de enkelte Fo rskrifter var tilstræ kk elig t, a t de overhovedet

vare ansete for dispensable6).

§ 9.

L o v g i v n i n g e n .

Medens vor almindelige Lovgivning ikke har været G jenstand for

en hyppig Kodifikation, gjæ lder det modsatte om den akadem iske, der

gjentagne Gange er bleven sam let i saakaldte „F und atser“. I snævrere

1 oistand betegner dette Udtryk Indbegrebet a f de Regler, der ordne Univer­

sitetets økonomiske Grundlag i Modsætning til dem, der ordne dets For­

hold som L æ re a n sta lt'); men i videre Forstand betegnes derved hele

Indbegrebet af Lovforskrifter vedrørende Universitetet i Modsætning til Ved­

tægterne eller constitutiones academ iæ 8), og i denne videre Bemærkelse,

dei vist nok kan siges at være den sædvanlige, vil Ordet ordentligvis

ogsaa blive tag et i denne Fremstilling.

Tit • oJ'

t

• 18 7 1; KgL Reso1- 16- MaJ

1874

5 Skr- 3 1 - Marts 1876:

q

f '

JunU 18/ ? ; Goos: Aarbog 1871—73 S. 6 1, 1873—75 S. 26, 1875—76

ifiAQ Q 7G ~ ' ), Seo1T r: Aarb°g 1889 S. 8S, 1841 S. 70, 18 13 S. 51, 1844 S. 59.

1871

Q UF \

oUT ^ aii og 1840 S- 3 1 > 1843 S- 57—58, jfr. Goos: Aarbog

8 ¿ T r

2 S- 71 • ~

">

0vfr- S- 26> Jfr- Selmer: Aarbog 1843

S. 50; Goos: Aarbog 18 71—73 S. 43—41, 1873—75 S. 28, 1875—76 S. 42—43. —

) Selmer: Aarbog 1813 S. 50. — G) Linde: Medd. 1849—56 S. 804—5. — 7) Jfr

m «

qo

et ordmatio universalis scliolæ Hafniensis 10. Juni 1539, Cragii Additam.

o| '

, . i , ' Fundation og Stiftelse for det kongelige Universitet i Kjøbenhavn

31. Marts

Uo2. h y

Fundation og Anordning for Kjøbenhavns Univ. 7. Maj 1788.

)

v . ü.

2 20

2

, hvor det hedder, at Professorerne skulle gjøre deres Embede