67
men den kan ske ved kgl. eller m inisteriel R eso lu tionx). For R ig tig
heden af denne i Praxis fulgte Fremgangsmaade kan navnlig paaberaabes
det oven for bemærkede om , at Sp. Rgl. 29. Jan. 1839 ikke har været
forelagt Stænderne, og a t akademiske Gebyrer følgelig ikke historisk ere
bievne opfattede under Synspunktet af Skatter, der som saadanne i Følge
Grl ’s § 47 vilde være at paalægge ved Lov.
3)
Medens den udøvende Magt frit kan dispensere fra adm inistrative
Forskrifter, kunne Bevillinger og Undtagelser fra Forskrifter af Lov
givningsindhold ogsaa i akademiske Anliggender kun meddeles i Overens
stemmelse med Grl. § 32.
Denne sidste Forskrift er dog uden stor
Interesse for Universitetet, da de allerfleste af de Normer, fra hvilke der
plejede at dispenseres i Tiden før 1849, vist nok vare af adm inistrativ N atu r,
saa som Bkgj. 20. Dcbr. 1833-), Fdg. 9. Jan . 1824 § 2 4) og Forskrifterne
om Pastoralsem inariets Besøg4); men den turde paa den anden Side
dog have en vis Betydning, naar Spørgsmaalet bliver om D ispensation fra
PI. 28. Jan. 18 40 5) eller fra de fundatsmæssige Bestemmelser angaaende
Adgangen til Nydelse af Universitetets Stipendier. Disse sidste Bestem
melser ere de eneste, med Hensyn til hvilke Spørgsmaalet findes rejst,
og baade M inisteriet og Konsistorium vare ved den Lejlighed enige om,
at de maatte betragtes som en Helhed, saa at det til a t hjem le D ispen
sationen fra de enkelte Fo rskrifter var tilstræ kk elig t, a t de overhovedet
vare ansete for dispensable6).
§ 9.
L o v g i v n i n g e n .
Medens vor almindelige Lovgivning ikke har været G jenstand for
en hyppig Kodifikation, gjæ lder det modsatte om den akadem iske, der
gjentagne Gange er bleven sam let i saakaldte „F und atser“. I snævrere
1 oistand betegner dette Udtryk Indbegrebet a f de Regler, der ordne Univer
sitetets økonomiske Grundlag i Modsætning til dem, der ordne dets For
hold som L æ re a n sta lt'); men i videre Forstand betegnes derved hele
Indbegrebet af Lovforskrifter vedrørende Universitetet i Modsætning til Ved
tægterne eller constitutiones academ iæ 8), og i denne videre Bemærkelse,
dei vist nok kan siges at være den sædvanlige, vil Ordet ordentligvis
ogsaa blive tag et i denne Fremstilling.
Tit • oJ'
t
• 18 7 1; KgL Reso1- 16- MaJ
1874
5 Skr- 3 1 - Marts 1876:
q
f '
JunU 18/ ? ; Goos: Aarbog 1871—73 S. 6 1, 1873—75 S. 26, 1875—76
ifiAQ Q 7G ~ ' ), Seo1T r: Aarb°g 1889 S. 8S, 1841 S. 70, 18 13 S. 51, 1844 S. 59.
1871
Q UF \
oUT ^ aii og 1840 S- 3 1 > 1843 S- 57—58, jfr. Goos: Aarbog
8 ¿ T r
2 S- 71 • ~
">
0vfr- S- 26> Jfr- Selmer: Aarbog 1843
S. 50; Goos: Aarbog 18 71—73 S. 43—41, 1873—75 S. 28, 1875—76 S. 42—43. —
) Selmer: Aarbog 1813 S. 50. — G) Linde: Medd. 1849—56 S. 804—5. — 7) Jfr
m «
qo
et ordmatio universalis scliolæ Hafniensis 10. Juni 1539, Cragii Additam.
o| '
, . i , ' Fundation og Stiftelse for det kongelige Universitet i Kjøbenhavn
31. Marts
Uo2. h y
Fundation og Anordning for Kjøbenhavns Univ. 7. Maj 1788.
)
v . ü.
2 20
2
, hvor det hedder, at Professorerne skulle gjøre deres Embede