82 / 449
64
den historiske Retsopfattelse, fra hvilken den grundlovgivende Myndighed
maa antages at være. gaaet ud.
Bemeldte Grænsebestemmelse havde ingen videre In teresse, saa
længe Kongen var Eneindehaver af den samlede Statsm agt. Derimod
har Grundloven 5. Ju n i 1849 § 2 , jfr. Grl. 28 Ju li 1866 § 2 indført en
Adskillelse mellem den lovgivende og udøvende Magts Subjekt og paa
den Maade medført Nødvendigheden af en Skjelnen imellem Love
i
stræng Forstand og Anordninger, der udgjør det ejendommelige for den
sidst om talte Lovgivningsperiode i Modsætning til den foregaaende.
Ogsaa i akademiske Anliggender opstaar derefter Spørgsmaalet om, hvor
den udovende Magts Kompetence hører op, og Lovgivningsmagtens be
gynder. Besvarelsen af dette Spørgsmaal, som vel har væ ret rejst ved
forskjellige L ejligheder, men dog ikke spillet nogen videre Rolle i
Praxis1),
vil til en vis Grad kunne finde Sted i Henhold til et formelt
K jendemæ rke, for saa vid t ■ som de siden Grundlovens T id givne Love
ikke kunne ophæves eller forandres ad adm inistrativ Yej, med m indre de
selv m aatte indeholde den fornødne Hjemmel d ertil, hvorimod den ud
øvende Magt er stillet frit over for de Anordninger, den selv har ud
stedt. Men naar Spørgsmaalet bliver om Ophævelse eller Forandring af
Bestemmelser, givne før 1849, eller om at udfylde den bestaaende Lov
givning ved ny Fo rsk rifter, da maa Afgjørelsen bygges paa et m aterielt
K riterium , og som et saad an t, der i A lm indelighed kan tjene til Vej
ledning ved de konkrete Tilfældes Afgjørelse, kan mærkes d e t, som ei
udviklet
i
en Betænkning fra det juridiske F a ku ltet af 18. Apr. 18741)»
Derefter er Adm inistrationen i A lmindelighed kompetent, saa længe
der kun handles om Iværksæ ttelse af saadanne Foranstaltninger, dei, med
Fastholdelse af Universitetets alm indelige fundatsmæssige Anlæg og For-
maal, indskrænke sig til a t lempe Gjennemførelsen deraf i Overensstem
melse med de vexlende Tiders K rav, saa vid t som de for Haanden væ
rende Midler og K ræ fter tilstede det. 1 modsat l a l d maa undei alle
Omstændigheder den fornødne Bevilling meddeles af den finanslovgivende
Myndighed. Den tilkommer det nem lig i Følge G rl.’s §§ 48 og 49 at
træffe Bestemmelse om Universitetets Indtæ gter og U dg ifter, da dets
Budget lige siden 1849 har været optaget paa Finansloven, og for saa
vidt Bevillingerne knytte sig til Foranstaltninger, hvis Drøftelse ligger
uden for en Finanslovsbehandlings Omraade, vil det yderligere være nød
vendigt a t ty til den ordinære Lovgivningsmagt. Dens Medvirkning maa
derhos søges, selv om økonomiske Hensyn ikke m aatte nøde d e rtil, naar
der handles om Forandring i selve de almindelige G rundsæ tninger, hvor-
paa Universitetets Ordning hviler, og de alm indelige Formaal, som det er
bestem t til at fremme.
‘) Skr.
8
. Apr. 1850 med Note; 19. Novbr. 1852 med Note; Linde: Meddel.
1849—56 S. 804; Goos: Aarbog 1878—75 S. 3—7—9. — 2) Goos: Aarbog 1873—75
8
, 3—4, jfr. S.
8
,