79 / 449
6
i
III. Konvention med Sverrig 1. Sept. 1819, i Henhold til hvilken
Skjoldet med den norske Lave ndgik af Universitetets Vaaben 1).
IV. Wienerfreden 30. Okt 1864, ved hvilken U niversitetet mistede
S tudiiskatten fra ø e n A ls 2).
Samtlige disse T rak tater give im idlertid ikke Anledning til videre
Bemærkninger med Undtagelse af T raktaten 26. Febr. 1658, og de For
h and ling er, som den frem k aldte, ville passende kunne frem stilles i F o r
bindelse med de Bestemmelser, som ydede Universitetet E rstatn ing for
Tabet. Der er følgelig ingen Anledning til ved Frem stillingen af Uni
versitets ydre Retskilder at lægge sæ rlig Vægt paa andre end Lovene,
som have spillet en a lt overvejende Rolle ved Ordningen af dets Rets
forhold. I det efterfølgende skulle vi da forsøge at give et orienterende
Overblik over Universitetslovgivningen i de forløbne fire A arhundred er;
men forinden maa dog omhandles selve de vexlende Myndigheder, fra
hvilke Lovene til de forskjellige T ider ere udgaaede.
§ 9 -
Om L o v g i v n i n g s m y n d i g h e d e r n e .
Vi forudskikke den Bemærkning, at Universitetets Tilværelse kun
i dets ældste Periode, da Bisperne endnu havde Sæde i Rigens Raad, har
været forfatningsmæssig sikret, i det Kong Hans’s Haandfæstning 1. Febr.
1483 A rt. 34 bestem te: Item disse tre Riger til Hæder og Værdighed
skulle vi besørge, at disse Universiteter udi Kjøbenhavn og Upsala blive
ved fuld Magt til evig Tid efter Rigens Raads R aad , og Kong K ri
stian II.s Haandfæstning 22. Ju li 1513 A rt. 67 saa vel som Frederik I.s
3. Avg. 1523 Art. 70 gjentog: Item skal det Studium i Kjøbenhavn ved
Magt blive, som det funderet e r 3). Men en tilsvarende Bestemmelse
fandtes ikke i de efterfølgende Haandfæstninger, og de senere grundlov
givende Myndigheder have heller ikke indladt sig paa a t træffe særlige
Bestemmelser til Fordel for Studiet, i det saadanne hverken fandtes i Konge
loven eller findes i Grundloven. Ordningen af dets Forhold har derfor lige
siden 1537 været og er fremdeles ganske overladt den alm indelige Lov
givningsmyndighed.
Med Hensyn til de vexlende Indehavere a f Lovgivningsmyndigheden
bliver at skjelne mellem en Flerhed af Perioder omfattende henholdsvis
Tiden, 1) fra 1479 indtil det ældste Universitets Opløsning; 2) fra 1537
til 1660; 3) fra 1660 til 1849 og 4) efter 1849.
Den første Periode adskiller sig fra alle de følgende derved, a t der
i samme findes ikke blot en statlig, men ogsaa en kirkelig Lovgivnings
magt, udøvet henholdsvis af Paven som hele den katolske Kirkes og
sam tlige kirkelige Anstalters Overhoved; det danske Episkopat med
0 Jfr Skr. 4. og 24. Decbr. 1819, 12. og 13. Jan. samt 16. Febr. 1820 om Forfær-
cugelsen af et nyt Segl (Kopi B.). — 2) 30 Rdlr. 84 Sk. — 3) Geh. Ark.s Aarsberetn. II.
p.
53; 64; 78.