74 / 449
56
ogsaa de, der vare inskriberede um iddelbart i Henhold til Reskr. 7. Ju n i
1743, m a atte aflægge denne Prøve for a t stedes til Embedsexamen, vai
m a n ’fra alle Sider enig o m 1). Promovere kunde Personer fra H ertug
dømmerne under samme Betingelser som alle andie ).
2)
Adgang til Nydelse af akademiske beneficia tilstodes vel af
K ristian 111. saa vel som af K ristian IV. og Frederik
III.
enkelte Sles
v igeren) og af K ristian IV. endog H o lsten ere4); men en lovhjem let
Adgang til Komm unitet og Regens antoges dog ikke a t tilkomme Pei sonet
fra H ertugdømmerne. Den 27. Febr. 1605 forhandledes Spørgsmaalet i
Konsistorium , og skjønt det til Slutning hedder: „nil poterat concludi“,
vise dog Forhandlingerne tydelig nok, a t Professorerne vare m est stem te
for den benægtende B esvarelse5). Senere synes vel Konsistorium tilbøjeligt
til at dispensere for Slesvigeres Vedkomm ende6); men den ældre Regel
fastholdtes dog i Rskr. 23. April 1745, uden a t der endnu skjelnedes
mellem Slesvigere og Holstenere; tvæ rt imod indbefattedes de første i
Reglen under B etegnelsen: holsati, i det Matriklen paa mange Stedei biugei
U d trykk et: T und era-H o lsatu s, Haderslebia-Holsatus sam t skifter med
U dtrykkene: Sunderburgo-Cimber og Sunderburgo-H olsatus7), indtil man
endelig i Midten af forrige Aarhundrede naaede til Erkjendelse af, at
de dog ikke vare egentlige Holstenere, og Reskr. 20. Oktbr. 1758 som
Følge heraf bestem te, a t indfødte Slesvicenses ikke m indre end andre
danske eller norske Studenter skulde antages til a t nyde Kosten paa
K losteret, naar de i øv rig t fyldestgjorde Betingelserne derfor, og deres
testimonia udviste, a t de ikke vare egentlig saakaldte H o lsten eie, men
Slesvigere af Fødsel, „saasom U ndersaatterne i Slesvig ikke bør anses for
andet,° end hvad de virkelig ere, nemlig rette danske, fødte inden Danmarks
Riges G rænse“ 8). Indfødsretten 15. Jan . 1776 udvidede ikke um iddelbart
Adgangen til beneficia; men efter at Begrebet Indfødsret først var fiem
kommet, laa det dog nær a t give det Anvendelse ogsaa paa dette Punk t;
og Bkgj 20. Decbr. 1833 § 4 jfr. Rgl. 11. Febr. 1848 § 3 N r. 1 forud-
Forkundskaber, der havde nærmest Forbindelse med lians Hovedstudium (Ind
stillings-Protokollen). U. og Sk. D. Skr. 31. Avg. 1822 om, at en stud. medie.,
som er inskriberet ved Universitetet i Kiel, maa paa samme Maade, som forhen bar
været tilstaaet andre fra Hertugdømmerne kommende studerende, stedes til en
præliminær Prøve i Stedet for den filosofisk-Mologiske Examen. — ) Jfr. den b. op
N.
3
cit. Betænlm. - 2) Ovenf. S. 19. - 3) Rørdam: I S. 235; IV. S. 597 Slesv
Pvnv Efterretn III S 8. 18. —
*)
Kgbrev 20. Apr. 1627: en bøn af Provst Gerbai d
Culemann i Rendsborg. A. C. 25. Marts 1625: Eftersom Yilbelmus ^ f dus Ho satus
bolder sig fra Kommunitet, indtil hans Kontroversie med Jacob lheodon bliver
udført, og derfor var begjærende, at man med det første vilde lade det komme ti1
en Ende, blev sagt, han nok alligevel kunde søge Kommunitet; jfr. A. C. 24. Marts,
hvorefter begge de nævnte Personer liave været i Slagsmaal sammen. Matriklen
21 Juli 1624: Wilhelmus Alardus Crempensis. — 5) Rørdam: 111. S. 44» 4J.
6) 'A C 5 Oktbr 1622: Rector proponerede,
a t
Dr. Frederik mtercederede
tor en
studioso Flensburgensi at maatte faa Kost udi Kommunitetet om man skulde tale
Maen. Cancellarium til derom. Blev svaret, at Tbeologi kunde selv derudi dis^
uensere 7) Den 20. Avg. 1775 immatrikuleres Paulus Brandt, Sunderburgo-Holsatus;
den 5. Oktbr. 1676 kreeres Paulus Brandt, Sunderburgo-Cimber, til Bakkalavr.
8) Jfr. M. Skr.
22
. Novbr. 18 51; Linde: Meddel. 1849—5b S. 225, 1857—63 S. 56 57.