76 / 449
58
Kjøbenhavns U niversitet for a t kunne ansæ ttes som Avditører i Armeen, og
efter 1848 anordnedes ogsaa Forelæsninger i slesvigsk Ret samme S te d s 1).
6) Den ved Kjøbenhavns Universitet erhvervede Grad som Doctor
theol., ju r. og med. medførte privilegium fori superioris i Holsten og
Pinneberg. D et bestem tes ved et Reskr 9. Okt. 1769, hvorom Konsi
storium først fik Kundskab ved dets Bekjendtgjørelse i Adresseavisen.
Det tilskrev da Grev Bernstorf for at erfare, om Meddelelsen forholdt
sig rigtig, og modtog til Svar et yderst aimabelt Brev af 10. M arts
17702), b ilag t med et Exemplar af Reskriptet.
7) En Verfügung 27. Febr. 18 01 3) forudsatte endelig, at K jøben-
havnske Doctores havde licentia docendi ved K iels U niversitet, medens
hos os en modsat Regel g ja ld t4).
§ 7.
U n i v e r s i t e t e t s B e g r e b .
Ved de foregaaende Undersøgelser antage vi saa udførlig at have
belyst Universitetets Væsen fra de forskjellige Synspunkter, fra hvilke
det kan og bø r ses, at vi her kunne nøjes med at sammenfatte Udslaget,
for saa v id t som det skal tjene til at danne Rammen for den efterfølgende
F rem stilling. I Betragtning af den historiske O rganisation, hvori Uni
v ersitetet er frem tra a d t, det almindelige Form a a l, som skal realiseres
ved samme, og de m aterielle Midler, der sæ rlig ere bestem te til at tjene
dette Fo rm aal, lader Universitetet sig henføre under en F lerhed af
Begreber.
I. F ra først af dannede det saaledes en politisk privilegeret Kor
po ration ; men efter a t dets Repræsentation paa Rigsdagen var bortfalden
ved Enevældens Indførelse, og dets almindelige Jurisdiktion er ophævet
ved Fdg. 15. Ju n i 1771, udgjør det i Nutiden ikke længere nogen poli
tisk Korporation, og de Privilegier, som fremdeles tilkomme de akade
miske Böigere, ere af ringe Betydning. Men til Trods herfor maa den
retshistoriske F rem stilling begynde med a t omhandle U niversitetet som
politisk Korporation, hvorved bliver a t undersøge I. den akademiske
Korporations Forhold til Stænderne, navnlig G ejstligheden, II. dens
Samm ensæ tning, III. dens politiske Repræsentation og IV. Jurisdiktion
sam t V. de akademiske Borgeres politiske Rettigheder.
II. U niversitetet har dernæst fra først af været og er fremdeles
en A n sta lt, ved hvilken sam tlige Videnskaber skulle læ res, saaledes at
de studerende saa vid t m uligt hjæ lpes frem til a t naa de højeste viden
skabelige Udmærkelser.
Som Følge heraf om slutter det et Indbegreb af
D Linde: Meddel. 1849 -56 S *83 ff. - ’ ) Kopi B : Nr; 891. - - 3) SammL von
Verordnungen für Schleswig og Holstein. — ) Jfr. Bevill. 3. Apr. 83
.
pMl. ved Kiels Universitetet A. F Beck til, uagtet kan ikke kar P^movejæt j d
Kjøbenhavns Universitet, at kolde Forelæsninger samme S^ds.
Fak.s E i ^ i
19. Febr. 1841 og Konsist. Skr. 24. s. M. (Konsist. Arkiv); Linde: Meddel 1857
S, 189, jfr. i øvrigt Prom. 13. Avg. 1796; Engelstoft: Annaler 1810 I. 165.