![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0081.jpg)
63
ikke drage, da det Gods, som overdroges ved de senere Fundatser, var
af ganske samme Art som d e t, der skjænkedes ved den ny Fundats,
nem lig Kapitelsgods. Til Paalæg af A fgifter i Universitetets Interesse
udkrævedes selv i K ristian IU.s Tid ikke R igsraadets Samtykke, i alt Fald
ikke, hvor A fgifterne paalagdes kirkelige In stitu tion er og Stiftelser. Det
viser Kgbrevet 13. J u li 1557 angaaende det hebraiske Professorat, der fun
deredes paa Studiiskatten fra Lolland og Falster. Deri omtales ikke R igs
raadets M edvirkningx), og lige saa lid t omtales den i de Breve, der paalagde
Kapitlerne og Klostrene at udrede visse Beløb til fattige Studenters
Underhold ved Universitetet. At Iligsraadet derimod sam tykte i Skatte-
paalæg paa Universitetets saa vel som paa andet Bøndergods, behøver
kun i forbigaaende a t anmærkes i denne Fremstilling.
Yed Enevældens Indførelse bortfaldt Rigens Raad, og fra den Tid
indtil 1849 tilkom Lovgivningsmagten udelukkende Kongen.
E fter at Provinsialstænderne vare bievne indførte, m aatte vel deres
Kompetence i Henhold til Adg. 28. Maj 1831 § 4 efter Omstændig
hederne ogsaa kunne strække sig til Bestemmelser vedrørende Universi
te te t; men ordentligvis betragtedes saadanne dog som liggende uden for
deres Myndigheds Sfære. 1 alt Fald har ingen af de Forskrifter, ved hvilke
Universitetets Forhold i T idsrumm et fra 1836 til 1849 ere blevne
ordnede, været forelagt Stænderne. Begge dets Normalreglementer bleve
saaledes givne henholdsvis ved kgl. Resol. 25. Novbr. 1836 og 18. Novbr.
1844, uden at Stændernes Betænkning derover var indhentet.
H eller
ikke medvirkede de ved den Række Bestemmelser, der ikke blo t om
ordnede bestaaende E xam ina2) og regulerede Adgangen d e rtil3), men
ogsaa indførte n y , til hvilke der dels knyttedes ny R etsv irkning er4),
dels saadanne, som tidligere i alt F ald til en vis Grad havde været for
bundne med andre Exam ina5). PI. 28. Jan. 1840 angaaende Ret til
Lægepraxis for den Udlænding, der har tag et Examen her i Landet, og
PI. 21. Ju li 1842 om det gjensidige Forhold mellem de ved Kjøben
havns og Kiels Universitet meddelte K arakterer ere ligeledes udstedte
af Kongen paa egen Haand. Det samme gjæ lder endelig om d et akademiske
Sportelreglement af 29. Jan. 1839, Vel kan man nu ikke overalt lægge
atgjørende Vægt paa de foranførte K jendsgjerninger, naar Spørgs-
maalet bliver om i Nutiden at fastsæ tte Grænsen mellem den lovgivende
og den udøvende Magts Kompetence i Universitetets-Anliggender, i det
Stændernes Myndighed i Følge den oven anførte Forskrift ikke strakte
sig til alle Bestemmelser af Lovgivningsindhold; men en vis Betydning
kan og bør dog paa enkelte Punkter tillægges dom som Vidnesbyrd om
) Kong Kristian IH.s Historie Supplem. S. 160—61. — 2) Fdg. 30. Dccbr.
1839 angaaende Forandring i Fdg. 26. Jan. 18 21; Bkgj. 26. Apr. 1847 om en for
andret Indretning af den filosofiske Examen. Bkgj. 18. Maj s. A. angaaende den
teologiske Examen. •
3) Bkgj. 18. Maj 1847 angaaende gjentagen Adgang til
Embedsexamen. — 4) Bkgj. 14. Septbr. 1838. — 8) PI. 30. Jan. 1838 angaaende
Indførelsen af en forenet medicinsk-kirurgisk Examen,