84 / 449
66
disse sidste liar den udøvende Magt ikke blot fuldbyrdet den nærmere
O rdning af tidligere p aab u d te1) sam t omordnet bestaaende Examina i
Henseende til Form og Indhold-) og nærmere reguleret deres V irkn ing er3),
men endog indført h elt ny med særlige R etsv irkning er4) for slesvigske
juridiske Kandidater og forhenværende slesvigske Embedsmænd. Herved
maa im idlertid vel fastholdes, at disse Embedsexam ina saa vel som de før
om talte Adgangsexam ina hovedsagelig kun i Formen adskille sig fra de
almindelige, da de i Realiteten ere anlagte paa at give samme Garanti
som disse. B landt hele den anførte Række Bekjendtgjørelser er der der
for næppe nogen, som kommer i S trid med det opstillede Synspunkt,
undtagen maaske Bkgj. 13. Maj 1850 angaaende Ophævelse a f Exam. art.
og Indførelse at en Modenhedsprøve ved U niversitetet; men den U regel
mæ ssighed, som derved m aatte være begaaet, er i hvert Fald senere
re tte t ved Lov 1. Apr. 1871.
Den almindelige Myndighed til Ordningen af et vist akade
misk Anliggende, som i Henhold til den opstillede G rundsæ tning m aatte
tilkomme A dm inistrationen, indskrænkes dernæst ikke ved den Omstæn
dighed, a t Lovgivningen forudsæ tningsvis m aatte have anerkjendt en vis
bestem t Ordning deraf og knyttet sine Forskrifter til samme. T il Trods
herfor vil tvæ rt imod den udøvende M agt kunne reformere i samme
Omfang som ellers, hvorefter det maa overlades Lovgivningsmagten fra sin
Side at træffe de Foranstaltninger, som den stedfundne Forandring m aatte
nedvendiggjøre
Saaledes havde Lov 26. Maj 1868 §§ 2, 3 , 4 g jo rt en
Bestaaen af de med de juridiske Examina forbundne praktiske P røver til
Betingelse for at kunne beskikkes til S ag fø rer; men desuagtet ophævedes
disse P røver ved Adg. 30. Ju n i 1871, og derefter forandredes bemeldte
Forskrift ved Lov 8. Jan. 1872°).
T il Bestemmelse af Grænsen mellem den lovgivende og udøvende
Magts Kompetence i enkelte Retninger kan i øvrigt mærkes:
1) Forskriften i Grundlovens § 47 om, at ingen Domæne kan
afhændes uden ved Lov, finder ikke Anvendelse paa de U niversitetet til
hørende Ejendomme, der kunne afhændes i Henhold til en kongelig elle r,
for saa vidt Talen er om Ejendomme under 2 Td r. H artko rn , en m in i
steriel Resolution6).
Denne Regel har dogm indre praktisk
Interesse,
efter a t Universitetets Bøndergods er bortsolgt i Henhold til Lov 3. Marts
1852, jfr. Lov 24. Pebr. 1865.
2) T il F astsæ ttelse a f akademiske Gebyrer behøves ingen Lov
O Bkgj. 10. Juni 1851 om den statsvidenskabelige Examen, jfr. PI. 10. Avg.
1848. — 2”) Jfr. om den teologiske: Bkgj. 23. Decbr. 1849, 30. Avg. 1851, Resol. 16.
Novbr. 18 7 1; om de juridiske: Adg. 30. Juni 18 7 1; om den medicinske: Bkgj. 26.
Avg. 1851, 22. Jan. 1858, 21. Jan 186 1; 12. Juli lfc>70, jfr. Bkgj.
1
. Marts 1873
om Indretning af Tandlægeexamen; om den tilologisk-liistoriske Skoleembedsexamen
Adg. 2. Febr. 1849, Bkgj. 13. Avg. 1873. — 3) Bkgj. 28. Maj 1851. - 4) Bkgj.
7. Juni og 28. Juli 1856; 7. Marts 1865. — 5) Jfr. om de Tvivl, som dette Forholds
Ordning foranledigede, Goos: Aarbog 18 71—73 S. 50—58. — 6) Kgl. Resol. 9. Juni
1850; Linde: Meddel. 1849—56 S. 942—43.