90 / 449
72
ved saadanne Lejligheder medgives, saa vidt m uligt, ikke Afskrifter, men
Originaler, og naar netop liber statutorum medgaves ved en slig Lejlighed,
viser det følgelig, at Universitetet ikke havde noget mere originalt Exem-
plar af S tatu ttern e end det i samme indeholdte.
Endelig kunne vi endnu som et Faktum , der i høj Grad stø tter .
vor Antagelse, fremhæve, at den oprindelige Bestanddel af det her om
handlede H aand skrift, hvori S tatu ttern e ere nedskrevne, utvivlsom t er
ældre end Aar 1487, i det S tatu ttern es A rtt. 1 og 2, hvis Bestemmelsei
forandredes ved den i Aaret 1487 fattede Beslutning angaaende Rektor-
valget, findes overstregede, og denne Overstregning efter Blækkets Farve
at dømme maa være sket sam tidig med, at Antegnelsen om samme B eslut
ning er indført S. 42. Den forudgaaende Del af H aandskriftet maa følgelig
have existeret allerede før 1487. Men naar saa er, forklares dens T il
blivelse vel n aturlig st ved at henføres til selve A aret 1479.
Yilde man endnu spørge, hvorledes det kan forenes med den Betyd
ning, vi i det foregaaende have tilla g t Haandskriftet, a t Universitetet ikke
h a r gjem t det omhyggeligere, end a t det har kunnet komme i fremmede
Hænder, da er Forklaringen heraf heller ikke vanskelig. Som det S. 71 N. 1
anførte Sted af Akterne viser, fandtes det endnu i A aret 16261) i Univer
sitetets Værge, og det samme var fremdeles T ilfæ ldet i A aret 1664; th i
da Universitetet i Henhold til kgl. Befaling af 1. Oktbr. s. A. indleverede
sam tlige sine fundationes, leges, constitutiones og sta tu ta til Revision i
Statskollegiet, fandtes deriblandt, som det fremgaar af en Opsats, dei
findes i G ehejmearkivet2) og vil blive om talt neden for, nogle statu ta in
m em b ran a:3) ; men ved den Lejlighed ere de formodentlig bortkomne og
først senere gj enerhvervede paa den tidligere om talte Maade.
I Henseende til S tatu ttern es Kilde er den Paastand bleven fremsat,
a t de i det væsentlige ere affattede i Overensstemmelse med S tatu ttern e
i Bologna. Det er Professor A. Kali, der af M u n ter4) citeres som H jem
melsmand for dens Rigtighed. I Henhold til Mim ters Udsagn er derefter
Paastanden om denne Overensstemmelse, der ofte endog skal være ordret,
bleven gjentagen af Verlauff5) , og med Henhold til ham ud taler atter
Dr. R ø rd am 6), at der vedtoges en Række almindelige S ta tu tte r for Univer-
gives Universitatis Fundats, lib e r veterum ju ram e n to rum et sta tu to rum ,
de to kongelige Domme de anno gratiae, Roskilde Kapitels Dom, et Forsæt at ned
lægge mod M. Søren og Kopi af M. Søren Nielsens juramenta, som han liar
præsteret universitati. Sagen, som der lier handles om, liave vi ikke fundet Lejlighed
til at granske. — ') Jfr. ogsaa Rørdam: III. S. 651, hvorefter statuta vetens acade-
miæ i Aaret 1603 fandtes i bihliotheca vetus. — 2) I en Pakke: Kjøbhvns Univer
sitet ang. Nr. 39. — 3) I Slutningen af Opsatsen er nemlig tilføjet: NB. At efterse
de statuta in membrana, om noget derudi findes stridende mod H. K. Majts Arve-
Regering. — 4) Magazin für Kirchengeschichte I. S. 351—52: Die Statuten der
altern Universitäten und besonders der so berühmten Bolognesisclien, waren das
Muster, nach welchem die Gesetze für die zu Kopenhagen verfasst wurden.
Eine
Vergleichung dieser Statuten mit jenen würde die Übereinstimmung deutlich zeigen,
welche oft wörtlich ist, wie mich Hr. Professor Ahraham Kall belehrt hat. — 5) Jfr.
hans Skrift S. 7, 41, 42. — 6) I. S. 9.