Previous Page  95 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 95 / 449 Next Page
Page Background

77

deres Indhold henvises i øvrigt til Verlauffs Oversigt 0 og til vedkommende

Steder i den efterfølgende Fremstilling.

V.

A f senere kirkelige Bestemmelser vedrorende Universitetet i dets

ældste Periode knnne dernæst mærkes forskjellige Dotationer, saa som

Bevilling 20. Juni 1514, ved hvilken det danske Episkopat paalagde sam t­

lige Landets K irker en Skillings Afgift til Fordel for U n iversitetet2).

Biskop Johannes Jepsens Overdragelse 23. Septbr. 1511 af Præsentations­

retten til St. Jakobs A lter i Vor Frue Kirke til Universitetets Syndikus2)

og Biskop Lavge Urnes Stiftelse 2. Decbr. 1522 af Smørum og Ledøje

K irker til et Præbende, hvis indehaver skulde holde Forelæsninger ved

U n iv ersitetet3).

Med Hensyn til disse sidste Dispositioner maa dog erindres, at de

vare af en noget ejendommelig Natur; thi medens utvivlsomt Kirkens

Henlæggelse af Gods til ren t kirkelige Formaal m aatte anses som en

legal Akt af samme Natur som Statens Henlæggelse af en Del af sin

Formue til Anvendelse for særlige Statsøjemed, havde dens Overdragelse

deraf til en Anstalt, i hvilken tillige Staten var interesseret og berettiget,

en noget anden Karakter.

Vedkommende forpligtedes nemlig derved

ikke blot i samme Omfang, som en Lovgiver ellers forpligtes ved den

A rt Overdragelser til de ham underlagte Anstalter og Individer, men

ogsaa over for en anden selvstændig Myndighed, Staten. For saa vidt

fik den Slags Dispositioner i det ældste Universitets T id en vis retlig

bindende K arakter i Lighed med private Overdragelser, og dette gjaldt

ikke blot om de kirkelige i Forhold til Staten, men ogsaa om de statlige,

der ville blive om talte neden for, i Forhold til Kirken. Men da de dog

i øv rig t ere af væsentlig samme N atur som de senere Fundatser paa Gods

til Universitetet, bør de ikke forbigaas paa dette Sted, hvorimod de private

Donationer selvfølgelig ikke vedkomme Lovgivningen4).

Af kirkelige Bestemmelser angaaende Universitetet som Læreanstalt

er den vigtigste Biskop Lavge Urnes Forbud 25. Juni 1527 mod at nogen,

der ikke var Bakkalavr eller Præst, m aatte studere Teologi ved Univer­

sitetet 5).

YI. B landt de verdslige Herskere søgte navnlig Kong Hans at fremme

Universitetets B lomstring ved sit tidligere omtalte Fo rbud6) samt Henlæg­

gelse af Faxe og Sæby K irker dertil, hvorhos han endnu i Aaret 1512 skal

have forøget Universitetets Indtæ gter saa vel som Lærernes A n tal7)?

om hvilken Foranstaltning dog in tet nærmere er bekjendt. Henlæggelsen

af de foran nævnte K irker til Universitetet stadfæstedes ved Kong Fre-

') S. 54—59. — 2) Verlauff: S. 85—86. — 3) S. 88—89. — 4) I taknemmelig Erin­

dring omUniversitetets ældste Velgj ørere skulle vi dog paa dette Sted fremhæve, at

Povl Laxmand stiftede St. Peders Alter i vor Frue Kirke for en Mester in studio, at

Peder Albertsen skjænkede 4 Boder i St. Pederstræde til dette Alter, og at Dron­

ningens Livlæge Clavs de Polonia skjænkede Facultas artium en Sum, for hvilken

dette kjøbte to Gaarde af Prioren i Helligaands Hus (Rørdam: Kbhvns Kirker og

Klostre S. 104, 126, 160). — 5) Nyerup: Litt. i Middelald. S. 424 Note. — 6) Ovir,

S. 44. — ?) Thura: S. 30,