100 / 449
forfare, med hvad Vilje den udgives,“ samt endelig Studnskatten, der ikke
kommer frem til gode Rede, i det der findes mange Kirker, som ikke
ville udlæo-ge noget dertil, henregnes til de uvisse Indtægter.
Deretter
ere de rimeligvis bievne opfordrede til at fremkomme med indstillinger
om Erstatning, og i den anden Opsats1), som ikke bærer nogen Under
skrift, besvares denne Opfordring med Forslag til, at Universitetet i Stede
for Afgiften af Uresundstolden skulde have capellum trium regum og i
Stedet for Jordskylden og Studiiskatten nogle mediocres canomcatus et
vicariatus af hvert Stift, saa meget, som den Summa kunde beløbe sig til ;
„thi saadant Gods, som er givet den hellige Kirke og kan beholdes med
Rolighed og uden T ræ tte, det bekvemmer Universitetet allerbedst efter
vort Tykke.“
.
.
,
For at lette disse Erhvervelser af Kapitelsgods indledes de
med det karakteristiske Forslag at indlemme Universitetet selv i Ros
kilde Kapitel. Det hedder nemlig i Opsatsen: „ \ ort første fattige Be-
tænkende paa vor Øvrigheds gode Behag er de incorporatione universita-
tis Haffniensis in ecclesiam Roskildensem propter concordiam et unamnu-
tatem Efterdi at de ere og ellers visselig blive uens og usamdrægtige i
Lærdom, i Troen og i Religion, desligeste i Levned, Omgængelse og i
andre Stykker af den Fravillighed, „augusth“ (Ugunst), ond Forligelse,
Fortalelse og andet ondt, ligesom af Had og Avind til hverandre ind
byrdes, hvilket vi haabe ikke vilde ske, dersom de vare mcorporerede i
hverandre.“ Disse Forslag have imidlertid næppe vundet Bifald; i alt
Fald findes intet af dem at være bleven realiseret.
K o n g F r e d e r i k II. havde alt som udvalgt Konge stadfæstet sin
Faders Gaver til Universitetet2), og efter at have tiltraadt Regeringen
stadfæstede han yderligere ved Kgbrev 30. Maj 1560 bande Fundatsen at
1539 og Gavebrevet af 1555 samt Fundationen af 1557d). Hans egne
Bestemmelser sikre ham dernæst et varigt Minde som Universitetets store
Yelmører. Først sørgede han for Studenterne ved F u n d a t s 2 5. J u l i
1 5 6 9 4). Dens Hovedfortjeneste er at have grundlagt Kommunitetet, men
ved Siden deraf indeholdt den ogsaa forskjellige, ikke uvigtige Bestem
melser angaaende Universitetet.
Saaledes paabod den navnlig, at
ingen maatte annammes og indskrives in matriculam umversitatis med
mindre han kunde fremvise testimonium præceptons og havde studeret
sin grammaticam saaledes, at han var congruus og skikkelig til at lære
de Lektier, som her udi Universitetet plejede at læses. End videre findes
i denne Fundats første Gang bestemt, at ingen maatte kaldes til Piæst,
n Overskriften er: Om hvis fattige Raad vi kunde optænke paa kgh Maj.s
i
-
r
i
a n -
øl TTans Naades Universitets Bestandighed i Hs. Naades Stad Kjøben-
gode
lyder- Endog vor kjæreste naadige Herre, Hans Naades Ivansler
havn. indledningen lyder^^naog
j
kunne finde langt bedre Raad
ogs. ve - ^ lø r L m T lY . S 6 9 -7 0 - •) S U u n : iV. S. 166—67. - 4) Beckman:
Historia communitatis S. 160 82.