99 / 449
81
normerede én Professor juris, var en Fejl, der medførte, at den danske
Retsvidenskabs Udvikling ved Universitetet først begyndte i Tiden efter
1732. Men i Sammenligning med den tidligere Tilstand betegnede Fun
datsen lige fuldt et overordentlig betydningsfuldt Fremskridt, og dens
Læreordning turde ogsaa fremfor nogen af de senere Fundatsers have
fyldestgjort de Fordringer, som i Følge Videnskabens samtidige Udvik
lingstrin maatte stilles til et Universitet.
Af senere Bestemmelser fra Kristian lll.s Tid vedrørende Universi
tetet kunne mærkes Kgbrev 4. Maj 1542 *), der tilbagekalder Fundatsens
Tilsagn om, at Kannikedømmer kun skulde tildeles dem, der havde
studeret to Aar ved Kjøbenhavns Universitet, og Kgbrev 17. Maj 15502), der
opretholder og nærmere bestemmer Professorernes Akcisefrihed; Kgbreve
af 1541 jfr. 23. Decbr. 1557 til de danske Herreklostre og Kapitler samt
Kgbrev 15. Marts 1558 til de norske Kapitler om at underholde et vist
Antal studerende ved Universitetet3). For Fuldstændigheds Skyld kan
ogsaa mærkes den kgl. Konfirmation paa Vedtægten om Jordskyldens
Fastsæ ttelse4), hvorimod det turde være urigtigt, naar Kongen paastaas
at have konfirmeret den efter Fundatsens Tid stedfundne Bearbejdelse og
Forøgelse af leges studiosorum5). Det hele indskrænker sig vist nok til,
at den ny Samling, som Konsistorium har foretaget paa egen Haand i
Henhold til den i Fundatsen givne Bemyndigelse, har beholdt den fun
datsmæssige Overskrift og Indledning.
Størst Interesse blandt Kristian III.s senere Lovgivningsakter har
hans Fundats for det hebraiske Professorat af 29. Juni 15576) samt den
tidligere berørte Donation af 1555 7).
I Anledning af denne Donation
ses nogle Professorer at have været kaldede til Kongen8), og rime
ligvis ere ved denne Lejlighed de Forhandlinger foregaaede, hvorom
Vidnesbyrd foreligge i et Par Opsatser i Gehejmearkivet, der i hvert
Fald skrive sig fra Tiden før 1563, da Knardrups Kloster endnu
nævnes som tilhørende Universitetet. I den første, der er underskrevet
af hans kgl. Maj.s Højmægtigheds underdanige Tjenere, afgive de unævnte
Forfattere efter Opfordring deres Betænkende om, hvilke af Universitetets
Indtægter der kunde anses som visse, og hvilke som uvisse9), og komme
da efter Samraad med dem, „som hjemme ere“, til det Resultat, at Ind
tægten fra Knardrups Kloster samt Sømme og Tune Herreds Tiender ere
visse, hvorimod Tolden fra Helsingør, skjønt den nu kommer til gode Rede,
og Jordskylden, „som vi daglig baade i Oppebørsei og i anden Maade
*) Rørdam: IY. S. 20. — 2) Rørdam: IV. S. 95. — 3) D. M. III. 6. S. 309.
Rordam: IV. S. 91. 93. — *) Rørdam: IV. S. 36. — 5) Crag: Kristian III.s Historie
Supplem. S. 4 1—56. Rørdam: I. S. 364—71. — 6) Kristian III.s Hist. Supplem.
S. 160—61. Rørdam: IV. S. 87—88. — 7) Rørdam: IV. S. 232—34, jfr. I. S. 241.
— 8) Rørdam: IV. S. 65. — 9) Efterdi vi ere hidkaldte af kgl. May. vor kæreste,
naadigste Herre at give tilKjende, livad os er vist eller uvist af det, som er lagt til
K. M.s Universitet udi Hs. Naades Stad Ivjøbenhavn, paa det at der kunde findes
andre gode Raad i Stedet for det, som findes at være uvist etc.
11