102 / 449
84
Kloster i Koskilde mod at afstaa det samme ved Fundatsen tillagte
Knardrup Kloster m. m .1), og et andet Mageskiftebrev 14. Febr.
15632). Efter Fundatsens Udstedelse bleve ved Kgbrev 22. Avg. 1573
jfr. Kgbr. 6. Juli 1574 og 12. Juni 15753) Universitetets Patronats-
rettigheder bekræftede, og navnlig ved Kgbr. 30. Avg. 1587 Faxe Kirke
gjengivet d e t4), hvorhos dets Ret til Studiiskatten bekræftedes ved
Kgbreve 29. Ju li 15715) og 30. Sept. 15816) , saa vel som dets Skatte
frihed ved Kgbrevene 13. Apr. 1567 og 21. Febr. 15697), og Enkernes
samt Bøndernes Privilegier ved Kgbreve 12. Juni og 18. Decbr. 15758).
E t Par Kgbreve 28. Jan. og 13. Marts 15879) angaaende Retten til en
vis Professorresidens have ogsaa spillet en Rolle i Universitetets indie
Historie. Det sidste omtales navnlig i Indledningen til constitutiones de
residentiis 7. Juni 167910).
Af den almindelige Lovgivning under Frederik II. kan endelig endnu
som særlig vedrørende Universitetet mærkes Censurbestemmelseine i
Kgbr. 1. Jan. 1562 og 15. Maj 1576 “ ).
K o n g K r i s t i a n IV., Regensens Stifter, stadfæstede strax efter sin
Kroning ved Aab. Brev 5. Okt. 1596 samtlige de Fundatser, Privilegier
og Friheder, som af hans Forfædre, fremfarne Konger i Danmark, vare
forundte Rektor, Doctores og menige Professores udi Universitetet, særlig
Kong Kristian III s Fundats 10. Juni 1539, Brevet 13. Juli 1557 og
Frederik II.s Brev 11. Sept. 1571 foruden Fundatsen for Kommunitetet
og de Breve, som vare givne dem paa Kronens Tiender med annis gratiæ
af Kapitler og Kannikedømmer, jus patronatus til Kirkerne, samt hvis
andet de nu i Brug og Værge have og dem med Rette tilhø rer1“).
Blandt hans egne omfattende og betydningsfulde akademiske Love kunne
først mærkes Bestemmelserne angaaende Læreordningen, hvis Fremstilling
passende kan grupperes omkring de saakaldte novellæ constitutiones, der
formelt indtage den mest fremtrædende Plads.
N o v e llæ c o n s t i t u t i o n e s udarbejdedes i Følge Slanges Beretning
af en Kommission, bestaaende af Universitetets Kansler, Kristen Friis til
Kragerup, Rigsraaderne Holger Rosenkrands, som bærer Tilnavnet „den
lærde“ , Kristian Holck til Hastrup, Lensmand paa Silkeborg, Bisperne
Dr. Hans Michelsen i Fyn og Mads Jensen i Skaane samt nogle af de
ældste Professorer13). Disse Mænd fik i Begyndelsen af Aaret Paalæg om
at tage for sig alle de gamle Stiftelser, som vare gjorte og givne Akade
miet, for at se, om derudi kunde findes noget, som formedelst Tidernes
Omstændigheder og Akademiets Tilvæxt i saa mange Aar burde forandres
l) Rørdam: IV. S. 177, jfr. II. S. 48 Note. — 2) Rørdam: IV. S. 190. —
3) Rørdam: IV. S. 248, 256, 265. — 4) Rørdam: IV. S. 356. — ) T. o. a. L. XI
347—48; Rørdam: II. S. 94. — 6) Rørdam: IV. S. 313. — ) Rørdam: IV S. 2 11
o„
117
. _ 8) Rørciam: n. S. 19 1. — 9) Engelstoft: Annaler 18 11 2. S. 27—28;
Røidam- IV S 349—50. — 19) Engelstoft: Annaler anf. St. S. 32. — ) Rørdam:
IV SM 8 1-8 2 268. - 12) Rørdam: IV. S. 424, 687, jfr. S. 673, 696. - 13) Slange:
Kristian IV.s Historie I. S. 453; jfr. Nyerup: Annaler S. 5 1—52.