107 / 449
89
Roskilde Domkirke, som ikke var bortforlenet og havde en Indtægt af
mindst 80 Spdlr., til en Formsniders Bestilling.
Af andre Bestemmelser, som Kong Kristian IV. gav til Gunst for
Universitetet, kan endnu fremhæves, at han ved Kgbrev. 10. Oktbr. 1600 ’)
hai hævdet dets Ret til Studiiskatten af Skaane, Halland og Blekinge
og ved Kgbr. 29. Novbr. s. A. bekræftet Kommunitetsfundatsens Tilsagn
om 40 0Rdlr. aarlig til 4 Studenters Udenlandsrejse2). Ved Kgbr. 27. Juni
1617 3) gav han end videre Tilladelse til, at Universitetet maatte sælge
sine Jordskyldshuse i Kjøbenhavn, og ved Kgbr. 10. Decbr. 16184) til
lagde han det 1 Rdlr. af hver Ordinand i Stedet for den fundatsmæssige
Rigsdaler af hver afdød Præsts Bo.
Om Kgbrev 21. Febr. 1620 se
ovfr. S. 10.
Endelig bør endnu paa dette Sted nævnes Fdg. 16. Apr. 1636, jfr.
St. Reces I 1—35, om Universitetets Eneret til at udgive Almanakker;
Fdg. 17. Maj 1636, jfr. St. R. I —1—34, angaaende Præsteenker, der ogsaa,
har en vis Interesse for Universitetet, og Dom 20. Juli 16305), der,
skjønt ikke foreliggende i Fdgs. Form, dog aabenbart har Betydning
som saadan.
K o ng F r e d e r i k I I I . begyndte paa samme Maade, som hans For
gængere, med at bekræfte ældre Bestemmelser.
Kristian IV. havde
nemlig alt ved sin ældste Søns Valg i Aaret 1608 lovet, at denne even
tuelt vilde stadfæste den gejstlige Stands Privilegier6), og samme Løfte
gjentoges i det Aab. Brev 28. Novbr. 1647, hvorved Stændernes Fuld
mægtige indkaldtes til den 12. Apr. for at vælge Prins Frederik til Konge.
Strax efter, at denne var bleven valgt, udstedte han under 8. Maj 16487)
en Forsikring til Gejstligheden om, at Valget ikke skulde komme dens
lorskjellige Bestanddele, hvoriblandt Universitetet, til Forkrænkelse paa
deres Statutter, Friheder eller Privilegier i nogen Maade, og efter Hyl
dingen, til hvilken der indkaldtes ved Rigsraadets Brev Dagen efter, og
som fandt Sted den 6. Juli s. A., stadfæstede han dernæst under 15.
Decbr. s. A .8) Universitetets Privilegier i de samme Udtryk, som tidligere
vare brugte, blot med Tilføjelse af: „hvis Vor elskelige kjære Fader højlovlig
Ihukommelse Kong Kristian IV. forne Universitetet til bedste funderet
og det saa vel som forne Professorer der samme Steds med privilegeret
haver“. Inden Hertug Kristians Valg til Tronfølger, hvortil Stænderne
indkaldtes ved Aab. Brev 1. Septbr. 1649, bekræftede Kongen derhos
under 3. Jan. 16509) paa ny de Gejstligheden tidligere tillagte Privile
gier, Universitetets derunder indbefattede, og efter Valget fandt en yderligere
Bekræftelse deraf Sted den 8. Juli 1650 10). Den akademiske Lovgivning
under Frederik III. falder naturlig i to Perioder, omfattende henholdsvis
flam:
IY.
i
Aarsuereiu. u. ¡3.
lza.
12