109 / 449
91
Saa snart Konsistorium havde modtaget Efterretning om, at de
svenske endelig vilde liave Skaane med nogle andre Provinser, og at
denne Begjæring for Fredens Skyld var bevilget af vore Kommissærer,
besluttede det at supplicere til Kongen om, at dets Interesse med
Hensyn til de skaanske Besiddelser og Indtægter, som tilkom det, maatte
tages i A g t1).
Besiddelserne bestod i de to pædagogiske Professorers
Præbender, der vare tillagte dem ved Fundatsen for 15712), Præbendet
Gjordshøj3) og de forannævnte
3
Vikarier.
Desuden besad Univer
sitetet Patronats-Retten til Fossie Kirke og nød Stud.iiskatten fra
samtlige Landsbykirker i de skaanske Provinser samt Halvdelen af
Naadensaaret efter Kannikerne i Lunde Kapitel saa vel som Afgiften
af novi vicarii og ordinandi4). Kongen tillod, at Kommissærerne, Jocli.
Gersdorf og Kr. Skeel, som trakterede om Freden, maatte instrueres om
Professorernes Begjæring, og til dette -Øjemed sendtes P. Scavenius den 19.
Febr. til Roskilde, hvor han efter en forudgaaende mundtlig Forhandling
med de nævnte Mænd overleverede dem en Memorial, hvis Indhold propo-
neredes de svenske Underhandlere i en Konference den næste Morgen.
Svenskerne viste sig imidlertid aldeles umedgjørlige; hverken ved Ord,
Raisons eller de store Forbandelser, som vare paalagte Fundatsens
Overtrædere, vilde de lade sig bevæge til Billighed. De danske Kommis
særer proponerede derfor Scavenius selv at henvende sig til dem eller
til den svenske Konge, som ventedes til Roskilde den
22
de s. M„ men
den Proposition fandt Scavenius sig ikke foranlediget til at efterkomme,
hvorimod han nøjedes med at bede Kommissærerne have Sagen i Erindring
og lade indføre det fornødne desangaaende i Udkastet til Fredstraktaten,
hvilket ogsaa skete, i det § 28 i det af de danske Kommissærer overleverede
Udkast til samme lød saaledes: Hvad Rettigheder, Indkomster, Friheder
eller andre Ju ra . ihvad Navn de have kunde, som til Universitetet udi
Kjøbenhavn saa og Kirker, Skoler, Hospitaler eller andre pias causas,
ihvor de ligge, efter de derpaa af Arilds Tid oprettede Fundatser og kgl.
udgivne Benaadninger under
Guds Hævn
og Straf ereperpetuerede og
udi de til Sverriges Krone aftraadte Provinser og Len beliggende, saadant
skal alt sammen herefter som tilforn til evig Tid efter Fundatsernes Ind
hold med alle sine Rettigheder blive og følge bemeldte Universitet,
Kirker, Skoler og Hospitaler uden noget deraf i ringeste Maade at for
mindske eller fratage.
Saa skulle ogsaa de Bisper, som nu ere i de
aftraadte Stifter og Provinser,saa længe de leve, blive i deres Bestilling,
og de, som med Kanonikater, Vikarier og andet gejstligt Gods ere bene
ficerede, derved blive og Indkomsten deres Livstid nyde5).
') A. C. 17. Febr. 1658: Supplik s. D. i Kopi B. —
2)
Rørdam: IV. S. 230.
— ’) Rørdam: II. S. 221; IV. S. 317. — ') Denne Specifikation findes i en Memorial,
som den 2. Marts 1658 overleveredes Kongens Sekretær paa Frederiksborg (KopiB.
Fol. 160. 2.), jfr. A. C. 29. Febr. 1658; ovfr. S. 60. — 5) A. C. 1. Marts 1658. ifr.
N. b. Tidsskr. VI. S. 478—81.
J
*