114 / 449
96
Henvisning til et Par ældre Kgbreve af 13. Novbr. 1662 og 27. April
1663x) drog Omsorg for dens behørige Erlæggelse.
I Henseende til Universitetets Forvaltning mærkes Kgbreve 3. Juli
1662 om, at Professores extraconsistoriales strax skulde ascendere i de
licentierede Professorers Sted; 4. Okt. 1664 om at lade det forblive med
Rektoratet som
tilforn1);
26. Apr. 1665 om, at Rektor og Professorer
skulde holde Ærkebispen for deres Præsident, naar Konsistorium og con-
ventus academicus convoceredes; 23. Febr. 1666 om Formularen for
Kanslerens Nævnelse i de akademiske Programmer. Om Professorernes
Lærervirksomhed findes ingen Bestemmelse fra Frederik lli.s T id, men
deres Forpligtelse til at prædike for Kongen udvidedes ved Kgbrev
15. Ju li 1666 O, og deres Udførelse af Censorhvervet reguleredes navnlig ved
Aab. Brev 6. Maj 16672), der er Kilden til D. L. 2—20 1. I Henseende
til de teologiske Professorer, som ikke vare Doctores, bestemtes særlig
ved Kgbrev 26. Juni 1666 x), at de skulde have Gang med andre promotis
theologiæ doctoribus.
Som Bestemmelser vedrørende Studenterne mærkes Kgbrev 12. Avg.
1665, foranlediget af Ærkebiskop Svane, hvorved Dimission af Skolerne
bestemtes kun at skulle finde Sted én Gang aarlig3); Aab. Brev 5. Novbr.
16662) om, at den studerende Ungdom ikkemaatte stedes til nogen Examen
ved Universitetet, være sig teologisk eller anden, før de havde godtgjort
Kundskab i de matematiske Discipliner, samt Forbud 23. Decbr. 1667 mod,
at Studenterne maatte bære Kaarder4). Derhos kan erindres det tidligere
omtalte Privilegium for Studenter fra Kjøbenhavns Skole5) samt den
midlertidige Tilladelse, der ved Kgbrev 16. Decbr. 16612) gaves fattige
og flittige Studenter til at stedes til Attestats inden Bienniets Udløb.
K o n g K r i s t i a n Y. udslettede enhver mulig Følge af Frederik III.s
Undladelse af at stadfæste Universitetets Privilegier efter Suverænitetens
Indførelse, i det han ved Aab. Brev 6. Oktbr. 16702) fuldbyrdede, konfirme
rede og stadfæstede alle Universitetets Fundatser, Privilegier, Friheder
og Benaadninger, som vare givne det af fremfarne Konger, være sig paa
Kirker, Ejendom og Huse her udi Byen saa vel som paa Landet, Bøndergods
Tiender, Jordskyld. Studiiskatten, og hvad Navn det ellers have kunde,
som til professorum, studiosorum og Akademiets Betjentes Underholdning
var bevilget og tilladt, saa vidt ikke efter forbigangne Tiders Lejlighed
derudi allerede var bleven forandret, og saa vidt det ikke stred mod
Kongens absolutum dominium, Suverænitet og Arverettighed.
Ved samme Brev optog og annammede han dernæst hæderlige og
højlærde Mænd, Doctores og menige Professores ved Universitetet i sit
kongelige Værn, Fred og Beskjærmelse samt konfirmerede dem en og
hver i deres Charger og Embeder, hvorhos han vilde beskjærme, forsvare
og fordagtinge dem til alle Rette, saa at endog deres Gods, Bønder og
Tjenere ikke skulde besværes højere end Adelens eller Kjøbenhavns Bys
1
) g; x . — 2) Si- Reg. — 3) Engelstoft: Annaler 1809 I. S. 196—98. — 4) Engels
toft: Annaler 1807 I. 199—200. — 5) Ovfr. S. 49; Aab. Brev 9. Juli 1661 (Sj. Beg.).