116 / 449
Landsloven indlod sig heller ikke paa nogen Reform af den akade
miske Lovgivning, men nøjedes i det væsentlige med ved sine forskjellige
Bestemmelser angaaende Universitetet at slaa den gjældende Ret fa st1).
Én betydningsfuld Reform har dog Kristian V.s Lovgivning at opvise,
nemlig Indførelsen af den filosofiske Examen.
Denne Foranstaltning
havde allerede været paatænkt i Kristian IV.s Tid under Kansler Kristen
Thomsen Sehested2); men Planen realiseredes først under Kristian V.,
medens Griffenfeldt var Universitetets Kansler3).
Det første Reskr.
17. Marts 1675 gik saa vidt, at det fordrede Bakkalavrgradens Erhvervelse
som Betingelse for at stedes til teologisk Attestats, men denne Fordring-
blev atter opgivet ved Reskr. 3. Jan. 1679. Alt forinden var en anden
Reform gjennemført i Henseende til det teologiske Studium, i det der
under 25. Jan. 1671 var udgaaet Kongebrev til Dr. Joh. Vandal, Dr.
Jørgen Vitzleben, Mr. Mathias Fos, Mr. Hans Leth, Mr. Jakob Faber og
Mag. Mikael Hendriksen om at afgive Betænkning over Mr. Jens Birkerods
Forslag til Oprettelse af et Collegium theologicum, hvorefter der ved Reskr.
21. Avg. 1672 paabødes Oprettelsen af Collegium disputatorium for teologiske
studerende, om hvis senere Virksomhed dog ingen Oplysning foreligger.
Med Konsistorium foregik i Kristian V.s Tid den betydningsfulde
Forandring, at det ved Aab. Brev 31. Jan. 1681 blev en Hovedbestanddel
af Tamperretten for Sjællands S tift4), hvorhos dets Ret til at udnævne
til de smaa Bestillinger ved Universitetet konfirmeredes ved Rskr. 23. Decbr.
1670, Aab. Brev 18. Febr. 1679 glædede dernæst Consistoriales ved
endelig at stille dem i Klasse med kongelige Betjente, i det de ved
samme erholdt den Rang efter Assessorer i Kancellikollegiet, hvorom
de forgjæves havde anraabt Griffenfeldt.
Desuden ordnedes deres aka
demiske Rangfølge ved Rskr. 26. Septbr. og 8. Oktbr. 1695, det sidste
særlig vedrørende Sjællands Biskop, som desuden ved Rskr. 5. Decbr.
1693 havde faaet indrømmet den meget begunstigede Retsstilling, han
senere nød som Professor.
Til de anførte Bestemmelser om Rangen slutte sig Forskrifterne
om det akademiske Festceremoniel, repræsenterede ved Rskr. 23. Decbr.
1698 angaaende Parentationers Afholdelse.
Af særlig Interesse for det medicinske Fakultet var Fdg. 4. Oktbr.
1672, der navnlig i §§ 1—4, jfr. Bev. 5. Oktbr. 1667, indeholder en Række
Bestemmelser angaaende den medicinske Doktorgrad.
For Studenterlovgivningens Vedkommende mærkes navnlig Bevilling
1. Juni 1670 om Afgiften af deposituri til Trinitatis Kirkes Kapellan
samt Rskr. 23. Avg. 1697, der paabød, at Deponendernes Alder skulde
anføres i deres Testimonia, hvilket har haft den gode Følge, at senere
enhver Students Alder ved Indskrivningen indførtes i Matriklen. I øvrigt
’) D. L. 1 - 2 - 1 4 ; 2 - 2 - 1 , 2, 3; 2 - 3 - 1 0 ; 2 - 1 7 - 2 5 ; 2 - 1 8 - 3 , 5, 16,
jfr. Rskr. 8. Febr. 1696; 2—20; 2—2 1—1, 5, jfr. Rskr. 31. Decbr. 16 8 1; 3—4—1 1 ;
3—6—2. — *) Kirkeh. Saml. IV. S. 637, Note. — 3) Kirltek. Saml. IV. S. 636—40.
— 4) Jfr. Suppl. om Fritagelse for Kapitelsrejser 13. Apr. s. A. (Kopi B.)