111 / 449
mindre fremdeles vilde beliolde det Gods, som det af høj kongelig Naade
til Vederlag for bemeldte skaanske Gods Anno 1658 in Julio havde bekom
met, eftersom Universitetet nu havde dette auctarium meget vel fornøden,
om det kunde bekommes1). Derpaablev affattet en underdanigst Memorial
til Kongen, som strax overleveredes Sekretæren. Svaret derpaa var et Kgbrev,
lydende paa, at Rektor skulde henvende sig til de kgl. Kommissærer,
som videre skulde forebringe Sagen for Mæglerne. Efter Samraad med
Kommissærerne besluttede Professorerne selv at henvende sig til trium
statuum legatos mediatores med en latinsk Memorial, som Rigens Hof
mester i Forvejen havde godkjendt.
P. Scavenius, Th. Bartholin og
V. Lange paatog sig at gaa til den engelske og hollandske, Rasmus Bar
tholin og Scavenius til den franske Gesandt.
Om Gesandternes Svar
berettes intet nærmere; men fuldstændig afvisende har det dog næppe været,
siden Rektor den 10. Maj 1660 leverede Rigens Hofmester en Memorial
og Designation over det Gods i Skaane, hvorom der var givet Universitetet
Fortrøstning ved disse Fredstraktaters Afslutning. Efter at den havde
fundet Sted, henvendte Rektor sig igjen til Rigens Hofmester med Fore
spørgsel, om der i Fredsartiklerne var akkorderet noget angaaende
Universitetet, og om noget videre desangaaende skulde negotieres. Hs.
Exe. mente, at Artiklen om denne Materie2) var saaledes generaliter for
fattet , at Universitetet noksom kunde holde sig til sin Possession udi
bemeldte Gods, og at Universitetets Interesse videre kunde rekommanderes
til mediatores legatos, som nu skulde forrejse til Stockholm, at man videre
kunde forsikres om samme Godses Beholdelse. Og lovede Dr. Scavenius
og Dr. Th. Bartholinus derom mediatores at ville anmode og erindre.
Om Udfaldet af denne Henvendelse forlyder imidlertid intet. Ævred blev
dog endnu ikke opgivet; men et sidste Forsøg gjordes, i det Kgbrev. 3.
Marts 1661s) paalagde Doktor Ostenfeldt at drage til Skaane med de kgl.
Kommissærer Hr. Iver Krabbe og Hr. Henrik Lindenov, som skulde handle
om det adelige Godses Afstaaelse for at varetage Universitetets Interesse
i Restitutionen af dets Gods. Men heller ikke denne Sendelse førte til
noget, i det de svenske Kommissærer erklærede, at de ikke havde nogen
Kommission til at traktere med Ostenfeldt om Universitetets Gods, hvorfor
de henviste ham til den svenske Regering. Den 13. Marts blev derefter
foreløbig forhandlet om Tilvejebringelsen af Omkostningerne til Ostenfeldts
mulige Rejse til Stockholm; men den 17. Marts blev man efter en ny
Forhandling enig om at meddele Kongen det passerede og henstille, om
det ikke var hensigtsmæssigst at lade Regeringen føre Sagen videre ved
dens egne Kommissærer. Denne Henstilling er uden Tvivl bleven taget
til Følge; thi den 25. Marts ses Ostenfeldt at være vendt tilbage.
) A. C. 9. Apr. 1660, jfr. med Hensyn til den følgende Fremstilling A. C. 11.
og 15. s. M., 19. og 31. Maj 1660, 13. og 23. Febr. samt 6., 8., 9., 17., 18. og 30.
! , l sn
,
. J) Jfr- Fredstraktat 1660 Art. 12 hos Londorpk: Act. publ. 1670
b. 6<9.
•) Sj. T. Vinding p. 418 har den urigtige Dag: 10. Marts.