113 / 449
95
Foranstaltningen skulde være taget af ham 1). De paagjældende capita
omfatte tretten Poster, som Statskollegium derpaa tog under Overvejelse.
I Gehejme-Arkivet findes ligeledes et første Udkast til dets Betænkning,
hvilket efter en almindelig Indledning deles i to Kolonner, den ene med
Overskrift „Ercke Biscopens Opsat“, den anden med Overskrift „vores
underdanigste Betænkende“. Den sidste er imidlertid ganske blank; i
den første gjenfindes derimod de oprindelige 13 capita i udvidet Skik
kelse med tilføjede Indstillinger. Disse gik hovedsagelig ud paa, at af
fundatsen maatte udelukkes alt, hvad der i indeholdtes om Munke og
Messer samt om Pavens og Bigens Raads Samtykke; at Professorerne
maatte aflægge deres Ed for Hs. kgl. Maj. selv, og Eden gjøres ligesom
af andre, hvem nogen Bestilling af Kongen ved denne hans absolute Arve-
íegeiing maatte betros; at Titlen Inspectores agtedes bedre at stemme
med den suveræne Arveregering end Conservatores, og at Retten til at
forfatte statuta ikke længere skulde tilkomme Universitetet, men være
forbeholdt Inspectores. Paa den anden Side indstilledes, om Kongen,
dersom han agtede efterhaanden at sekularisere Kapitelsgodset (hvorved
maa antages tænkt ogsaa paa den Universitetet tillagte Andel deraf), i
andre Maader vilde skjænke det Vederlag derfor. Endelig henstilles
Professorernes og deres Bønders Friheder, de „udlevede“ Præsters og
Skolemestres Foisørgelse samt den fremtidige Udbetaling af stipendia regia
til Kongens gode Behag. Den rette Kopi af dette Udkast blev efter en
Paategning paa samme leveret Kansleren den 24. Novbr. 1664, men videre
synes Sagen ikke at være fremmet.
Hvad der navnlig taler for, at Ærkebisp Svane har været medvirkende
ved de anførte Foranstaltninger, er den Omstændighed, at Kongen i andre
Retninger ikke viste Professorerne nogen Ugunst, men tvært imod lod
sin Naadessol skinne over Universitetet ved under 18. Febr. 1663-) at
stadfæste dets Bønders Privilegium paa ikke at besværes mere end Ade
lens samt Universitetets Beføjelse til selv at lægge dem i Lægd, hvortil
sluttede sig en Bevilling 20. Juli 16632) for Rektor og Professorer til
selv at maatte indkræve Matrikels-Kontributionen, ligesom endelig Uni
versitetet ved Aab. Brev 12. Juli 1666 denne ene Gang friedes for Ros-
tjeneste 2). Paa den andenSide kan imidlertid mærkes, at Kongen i For
bud 23. Jan. 1666 a) erklærede Jagtretten paa Universitetets Gods for sig
tilhørende
Ved Bevill. 27. Jan. 1666 fik dernæst Universitetet Privile
gium paa Trykning og Forlag af Skolebøger4) , og af den allerstørste
økonomiske Betydning var endelig Bevill. 29. Juni 1667, der tillagde det
Studnskatten af Fyn og Jylland, hvorhos et Kgbrev af samme Dato med
ikke 'mee-pt
le^ib!ls’ E l e g i e r , statutis etc. fornemmer jeg
« T L t e N L f E Æ r S %
Herre o g K „ „ |e l
Wgr"C— °)le| i i
l 1' A mis a
i
g
af
)
bj. Reg.; jtr. Supplik 18. Apr. 1657 (Kopi B. fol. 92).