![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0119.jpg)
10 1
var Opgaver nok for denne Virksomhed. Fundatsen var omtrent 200 Aar
gammel, og den suppleredes ikke blot ved en Mangfoldighed af senere
Lovbestemmelser og en Praxis, der paa sine Steder, f. Ex. i Henseende
til det filosofiske Fakultets Sammensætning, var ikke lidet uklar og i
andre Forhold, f. Ex. Optionen af Professorater, endog i Strid med den
gjældende Lov; men uden for, om ikke i Strid med samme laa derhos
det hele Indbegreb af Vedtægter, der havde dannet sig i Løbet af Aar-
hundreder, og hvis hele Omraade og Indhold nok kunde trænge til en
Revision. Selv fra et rent formelt Synspunkt var derfor Udarbejdelsen
af en ny Fundats i højeste Grad ønskelig. Men ikke mindre maatte
dernæst efter Aarhundreders Forløb Trangen til materielle Reformer gjøre
sig gjældende, og det i adskillige Retninger. Professorernes Lønninger
vare sidste Gang bievne regulerede ved Fdts. 11. Sept. 1571, altsaa for
160 Aar siden; de normerede Lærerkræfter havde ikke modtaget nogen
varig Forøgelse siden 1630, da den senere tilkomne Professor poeseos
atter var bortfalden, og Indbegrebet af normerede Videnskaber var ufor
andret siden 1618, da Metafysikken kom til. At Lærerkræfterne imid
lertid vare utilstrækkelige, havde Lovgiveren selv klarlig godtgjort ved
i Tiden omkring 1660 at ansætte en secundus, ja en tertius juris-
consultus og en tertius, ja en quartus professor medicinæ ordinarius G- I
Særdeleshed indeholdt Kongebrevet 18. Septbr. 1657, ved hvilket Peder
Scavenius beskikkedes til sec. prof. jur., den klareste Begrundelse af, at
en saadan burde være normeret; thi Ansættelsen siges bl. a. at være
sket, for at facultas juridica her saa vel som ved andre vel funderede
Universiteter kunde være completa, og ingen skulde foraarsages paa
fremmede Steder at udrejse for at tage gradum, men kunde in patria
academia promovere. At det fundatsmæssige Fagantal heller ikke læn
gere strakte til, havde alt Kong Kristian IV. erkjendt, da han i 1639
ansatte Simon Pauli som Professor i Anatomi, Kirurgi og Botanik,
saa vel som Frederik III. ved i 1660 at ansætte Ole Borch som Professor
i forskjellige Fag, hvoriblandt ligeledes Botanik og Kemi, ligesom endelig
Kristian V. endog den
4.
Marts 1681 havde beskikket Dr. Holger Jacob
sen, prof. hist. & geogr., til secundus anatomicus.
De udvortes Forhold maatte dernæst yderligere fremme Tanken om
en ny Retsordnings Udarbejdelse. Ildebranden i 1728 havde fortæret
hele det akademiske Apparat. Næppe et eneste Haandskrift var bleven
reddet.
Man skulde for saa vidt lægge en fuldstændig ny faktisk
Grundvold; hvad var da naturligere end ved samme Lejlighed at give
Universitetet et nyt Retsgrundlag. Saa længe Frederik IV. levede, og
U. A. Holstein var Patron, gjordes dog intet for dets indre Reform, i
det man ikke naaede længere end til Projekter om at „visitere“ det2);
men efter at Kristian VI. havde besteget Tronen, og Iver Rosenkrante
*) Jfr. herom neden for i Afsnittet om Lærerne. — 3) Danske Saml. HL
S. 358.