122 / 449
Í04
Saa stadfæste vi og den Deling, som Rektor og Professores mellem
sig gjort have paa samme Gods og Indkomst, som kaldes Procuratoria,
hvilke efter de forrige Fundationer vare under en Kvæstors Forvaltning
og siden af Rectore universitatis oppehaaren. Men Aar 1662 den_ 10. Marts
med samtlige Rectoris og Profesorum Vilje og Samtykke er gjort denne
Deling af dem samtlig underskreven, formedelst at Tidernes Vanskelighed
udkrævede større Tilsyn og Omhyggelighed for Bønderne med Forstræk
ning og Hjælp at holde ved Magt og sætte paa Fode, end af Rectore,
som mange andre vigtige Forretninger havde at forestaa, kunde ventes.
Herefter bestemmes, at Resten af Universitetets Indkomst skal oppe-
bæres af Rektor, og deraf udbetales det fornødne til Enkernes Pension,
Betjentenes Løn og andet, hvorpaa det videre hedder:
Professores maa og optere Stipendia efter senium, hver i sit Fakul
tet, dog at Procuratoria og Præbendæ ikke skilles ad. Consistoriales
Professores maa og beholde, som de pleje, for deres Umage Konge-Tienderne
efter den gamle Taxt, hvorom meldes udi Frederici 11. Fundats, og betale
derefter til Rectorem universitatis samme Tienders Afgift og for Resten
gjøre sig dem saa nyttige, som de kan, dog efter deres gamle Vedtægt,
og de optere secundum senium consistoriale, sorn regnes ira den Tid,
som nogen har først været membrum udi consistorio. Kirkerne opteres
efter senium académico-consistoriale, som er, naar tvende ere begge udi
consistorio, og der falder nogen Option, da skal den regnes tor at have
senium acad.-consist,, som er først til virkelig Løn og Tjeneste udi
Universitetet indkommen; omendskjønt en af de andre consistonalibus
havde opteret tilforn, før han ascenderede udi consistorio, da skal han
dog først optere, naar nogen Option falder, som haver dette senium
acad. - consist.
Dog skal han betale Kirken sin iulde Afgift af
Tienden og lade Kirken reparere og holde vedlige, hvorfor han inden den
1. Okthr. hvert Aar skal levere til Forhør Regnskab paa consistorio
for Indtægt og Udgift og lægge Beholdningen fra sig paa consistorio, og
saa fremt nogen med Regnskab at fremlægge findes for forsømmelig, da har
han dermed forbrudt sit jus optionis templorum.
Og paa det at Kirkerne
kunne holdes vel ved Magt, har Rektor aarlig at lade tage Syn paa dem,
at derefter kan det Aar blive forfærdiget, hvis brøstfældigt eller fornødent
eragtes efter consistorialium Sigende. Hvilket, dersom aarlig sker, da er
at formode, at Kirkerne blive holdte ved Magt, og da maa af den over-
blevne Beholdning bruges til de andre Kirkers Nytte, som ikke det Aar
raed deres Indkomst kunne tilkomme.
Se vi derimod hen til Fundatsen 1732, saa nøjes den overalt med
den fjærnest mulige Hentydning til Vedtægterne. Om Naadensaaret hedder
det saaledes kun i § 92., at det skal vedblive efter den hidtil brugelige
Maade; om Residenserne i § 10, at det „ligesom hidindtil1’ skal være
Professoribus tilladt at optere dem; angaaende Jordegodset bestemmer
den saa godt som intet, og angaaende Tienderne nøjes den i det væsent
lige med at gjentage Lovens Regel i D. L. 2—22—2 4 x) , hvortil kun
O § 97: Yi ville og allernaadigst, at Professores skulle beholde det_ dem forhen
tillagte Jordegods samt Tiender med al den Herlighed, hvormed de hidindtil have
nydt det.
Og forundes dem Frihed til endog ved Avktion at fæste bort saadanne
Tiender til den højstbydende i Afgift, hvorudi ingen maa gjøre dem Hinder og
Forfang, under hvad Paaskud det være kunde. Dog bliver det hverken nogen
Professori eller samtlige Consistorialibns tilladt at bortfæste nogen Tiende paa den