126 / 449
108
angaaende Professorernes Disputatser og andre akademiske Forretninger,
der vakte saa megen Bevægelse, og af hvilke det sidste, der indeholdt
adskillige mindre vel overvejede Udtalelser og Paabud, som vi senere
ville komme tilbage til, i Følge Professorernes indtrængende Besværing
lempedes ved Bskr. 26. Marts 1762, jfr. Rskr. 14. Maj s. A.
Af almindelige Forordninger fra Frederik Y.s T id, som tillige have
Betydning for Universitetet, mærkes Skolefdg. 23. Juli 1756 og Udskift-
ningsfdg. 29. Decbr. 1758. Bestemmelsen i dennes § 10 om et eventuelt
Mageskifte af de offentlige Stifteisers Gods for Udskiftningens Skyld
voldte, som vi senere skulle se, Konsistorium stor Uro og Bekymring, men
Faren blev dog, takket være dets energiske Anstrængelser, lykkelig afvendt.
K o n g K r i s t i a n V i l . var mindre selvherskende end nogen af de
andre Konger, og efter de forskjellige Organer, ved hvilke Regeringen
hovedsagelig besøi gedes, kan derfor Lovgivningen i hans Tid indtil 1788
naturlig inddeles i 4 Perioder, omfattende henholdsvis Tiden før Struensee,
Struensees Tid, Guldbergs Tid og Tiden efter 1784, da Kronprinsen førte
Regimentet.
I den første Periode, da Otto Thott var den styrende, udstedtes
kun enkelte Reskripter, blandt kvilke det mærkeligste er Rskr. 14. Juli
1769, der paabød den medicinske Examens Offentlighed og derved egentlig
først fremkaldte en virkelig Examen. Ligeledes gjennemførte Rskr. 3. Septbr.
s. A. i Modsætning til Rskr. 31. Ju li 1744 Offentligheden af samtlige
juridiske examina, og begge Rskr. foreskreve derhos Dekanatets Omgang
mellem samtlige Fakultetets Medlemmer. Naturvidenskabernes Krav
søgtes tilfredsstillede ved Rskr. 3. Febr. og 15. Juni 1769 angaaende en
Dotation og bedre Indretning af Universitetets botaniske Have2) og især
ved Skjødet 6. Juni 17703), der overdrog det den botaniske Have paa
Amalienborg. Endelig forøgedes Universitetets Indtægtskilder ved Rskr.
19 Juni 1770, der tillagde det de saakaldte vestindiske Penge.
Blandt de almindelige Fdgr. fra samme Tidsrum har kun Fdg.
13. Maj 1669 § 7 om Overdragelse af offentlige Stifteisers Bøndergaarde
til Arvefæste en vis Betydning for Universitetet.
Struensees reformatoriske Iver lod heller ikke Universitetet gaa Ram
forbi. Om hans Bestræbelser i denne Retning findes udførlige Oplysninger
i Nyerups Annaler4). Navnlig findes der meddelt det væsentligste Ind
hold af Biskop Gunnerus’s 5) bekjendte Plan, som ikke kan andet end
vække Interesse, fordi den indeholder det, som Fundatsen af 1732 ganske
savnede, nemlig et Indbegreb af ny Ideer, af hvilke ikke faa senere ere
bievne gjennemførte, om end under en noget forskjellig Form , og andre
vedblivende drøftes. Mærkes kan saaledes, at han blandt det filosofiske
Fakultets 6 Klasser vilde have indført en moralsk-politisk med en egen
Lærestol for .Økonomi, Politik, Kameral- og Finansvidenskab og en fysisk
O Nyerup: Annaler S. 324 —29. — 2) Nyerup: Annaler S. 367—68. — 3) Ovf.
S. 3. — 4) S. 375—96. — 5) Jfr. Sulims saml. Skr. XV. S. 212, 222, 227 m. fl.