132 / 449
114
Tid; men Patronen og Kancelliet vare af en modsat Mening, og i
Overensstemmelse dermed faldt den kgl. Resol. 7. Marts 1804.
Bortset
fra den findes Tvivlsmaal om ældre Bestemmelsers Gyldighed kun rejste i
et Par Tilfælde uden videre Interesse
1).
Fundatsen er dernæst inddelt i 7 Kapitler, omhandlende henholdsvis
I. Professorerne, deres Embedsforretninger samt den offentlige og private
Undervisning; II. de studerendes Pligter samt den akademiske Jurisdik
tion; III. de Esamina, der holdes ved Universitetet; IV. de sidste eller
Emhedsexamina i Særdeleshed; Y. de akademiske Værdigheder; VI. de
beneficia og stipendia, der findes ved Kjøbenhavns Universitet. VII. det
akademiske Apparat samt Universitetets økonomi og andet der hen
hørende.
Af den foran givne Fremstilling vil fremgaa, at ikke alle de nævnte
Afsnit have faaet en lige grundig Behandling, i det de tre sidste Kapitler
udelukkende paa Grundlag af Patronens Nota ere udarbejdede i Kancelliet,
og i Særdeleshed det syvende Kapitel om økonomien nøjes derfor ogsaa
hovedsagelig med at bekræfte den gjældende Ordning, i det der til
denne Bekræftelse blot føjes enkelte til Dels endog forblommede Antyd
ninger af en mulig Forandring. De saakaldte corpora bleve saaledes be-
staaende; men det skulde tages under nærmere Overvejelse; hvorledes den
Skade, som hidtil var foraarsaget ved den idelige Ombytning af dem,
bedst kunde hæves2), og de saakaldte Eforier, eller h v a d a n d e t u n d e r
en e l l e r a n d e n P r o f e s s o r s F o r v a l t n i n g k u n d e v æ re h e n l a g t ,
skulde efterhaanden ophæves3)- I de fremhævede Ord indeholdes vel en
fjærn Hentydning til corpora; men at Fundatsen nøjedes hermed og fuld
stændig skød den økonomiske Reform, som dog alt var sat paa Dags
ordenen i 1771, fra sig, bevirkede, at dens Bestemmelser i et Hovedpunkt
bleve aldeles ufyldestgjørende.
Hovedsummen af det aandelige Arbejde, der er nedlagt i den, maa
herefter søges ikke i den økonomiske Del, men i Læreordningen eller de
første 4 Afsnit. Deri ere indeholdte de ny Ideer, som Fundatsens For
fattere have søgt at virkeliggjøre.
Spørgsmaalet om, hvilke disse ere,
lader sig let besvare ved Hjælp af det foreliggende Materiale.
I.
En Hovedreform, som Jansons Plan akcentuerer, er Afskaffelsen
af professores designati. Det Forbud, som alt Rskr. 7. Maj 1723 havde
nedlagt, men Praxis tilsidesat, saa at Rskr. 5. Apr. 1777 endogsaa maatte
nøjes med at give en indskrænket Tilladelse til Designation, blev nu
atter fuldt ud hævdet ved Fundatsens Kap. I § 17; men Traditionens
Magt viser sig dog fremdeles i den Kjendsgjerning, at Professor v. Eggers
endnu den 26. Septbr. 1788 ansattes med udtrykkelig Tilkjendegivelse
af, at han i sin Tid lig andre proff. ordin. maatte vente at ascendere i
det juridiske F aku ltet4). Efter den Tid vides derimod intet Kaldsbrev
D Prom. 24. Septbr. 18 0 1; Skr. 18. Avg. 1831. — 2) Kap Y II § 8 — 3) Kap.
VII § 6. —
4)
Baden: Journal I. S. 10 1.