133 / 449
115
af ligo Indhold at være bleven udstedt. End videre brød Fundatsen
en e lg med Princippet om, at et Professorembede hunde varetages ved en
; ^ r
men p a a . dette Punkt var dog Fremskridtet fra Eskr. 5. Apr.
1777 i det væsentlige kun nominelt, i det Fundatsen kaldte den Adjunkt*
som Kesknptet benævnede Vikar.
II.
fundatsen forstærkede dernæst Lærerkræfterne i samtlige Fa
kulteter. øjemedet med denne Foranstaltning faar man alt en Anelse
om ved at se hen til, at Forøgelsen i det filosofiske Fakultet hoved
sage ig gaar ud paa en Doublering af forskjellige Fag-), og Jansons Plan
borttager enhver Tvivl om, at Meningen dermed hovedsagelig var at til
vejebringe en Flerhed af Lærere i de forskjellige Fag, som ved at skabe
en Konkurrence udelukkede ethvert Monopol. Derfor stilledes, saa vidt
muligt, flere Lærere med ganske samme Myndighed over for de stu
derende, hvilke det udtrykkelig tillodes at vælge imellem dem3). Det,
der principielt adskiller Fundatsens professores extraordinarii fra alle tid
ligere, er derfor, at hine tillige ere lovbestemte Examinatorer4). Derimod
var det paa ingen Maade noget nyt og særligt, at der, da Universitetet
ikke havde nogen Fond til at lønne flere end visse professores ordinarii
tillagdes de nævnte extraordinære Professorer Løn af den kongelige Kasse’
Tvært imod bidrog denne alt paa Fundatsens Tid langt mere til samme
Øjemed end de 2700 Kdlr., den senere kom til at udrede, i det de ex-
traordinære Professorers Løn forinden løb og til 3100 Edir. aarlig af F i
nanserne og Kongens partikulære Kasse foruden 600 Edir. af Fondet ad
usus publicos og 400 Edir. vestindiske Penge5).
III.
En Forøgelse af Lærefagene ses aldeles ikke at have ligget i
Jansons Plan, men han synes tvært imod i saa Henseende at gaa ud fra
det givne Grundlag. Kommissionen har dog været opmærksom paa Nød
vendigheden af en Udvidelse i en vis Eetning, i det den strax i Begyn
delsen af sin Betænkning ud taler: Som en betydelig Mangel ved Universi -
d) Kap. I § 16. —
2 )
Kap. I § 1. _ 3) Kap. I S H _ <) Kan I 8 9 Tfr
Lærer' ikke Tkulde b l v e ^ / ø ^ T
Men for . at da en saadan overordentlig
, i
,-i ,
l i r myttig for Universitetet, bliver det uomgængelig fornødent
fæfdom t o
»elv, som R S f t
?i itan og bø:r liave Og dertil behøves kun én Ting, nemlig at extraordi
E O S J “
¡ s
» * « 7
k 1 a
r
T a m m b - af
F»"d-