131 / 449
113
ninger til Kommissionens Forslag. Saaledes havde Kommissionen fore-
slaaet, at candidati chirurgiæ for at kunne udøve praxis medica ogsaa
skulde prøves af det medicinske Fakultet; men denne Bestemmelse turde
Patronen af Hensyn til det kirurgiske Akademi paa ingen Maade til-
raade, hvorfor den udgik. Efter endnu under 28. Oktbr. 1786 at have
indhentet Generalprokurør O. L. Bangs Erklæring, som blev afgiven den
11. Novbr. 1786, men er uden Interesse, affattede Kancelliet under
20.
Apr. 1787 en Indstilling, underskreven af P. Aagaard, Schou og Bang,
hvorpaa under 27. Juli s. A. afgaves en Kække med Scliack-Rathlous
egen Haand skrevne Resolutioner.
Ved Prom. 3 l. Juli s. A. tilstillede
derefter Schack-Rathlou Kancelliet en Nota om de Punkter i de forhen
udgaaede Rskr., som efter det nu allernaadigst approberede Forslag dels
skulde vedblive at gjælde, dels vilde være at forandre. I Henhold dertil
overdrog Kancelliet ved Skr. 8. Avg. 1787 General-Prokurør Bang at ud
arbejde et Udkast, til hvilket Schack-Rathlou paa ny føjede en Række egen
hændige Bemærkninger, der alle bogstavelig ere gaaede over i Fundatsen,
hvorpaa Bang foretog en ny Bearbejdelse, i hvilken Schack-Rathlou atter
foretog forskjellige smaa Rettelser, hvorefter den i den saaledes ændrede
Skikkelse, forsynet med Kongens Underskrift og Segl, udstedtes som Fun
dats og Anordhing for Kjøbenhavns Universitet 7. Maj. 1788. E t origi
nalt Exemplar deraf, som blev overgivet Universitetet, brændte i Aaret
1807 med Rektorskabet, et andet, endnu bevaret, findes derimod i Kan
celliets Arkiv1)-
I Henseende til Indholdet maa først mærkes, at Fundatsen begynder
med en Indledning, helt og holdent konciperet af Schack-Rathlou, som
slutter med en almindelig clausula derogatoria. Hvad Kongen af hans
Forfædres Fundation og Anordninger saa vel som af hans egne Befalinger
har eragtet tjenligt fremdeles at lade gjælde, er sammenfattet i denne
ny Fundation og Anordning for Universitetet, der for Fremtiden alene
skal tjene saa vel Lærerne -som den studerende Ungdom og~andre ved
kommende til Regel og Rettesnor i forekommende Tilfælde. En Selvfølge
er det dog, at ældre Bestemmelser maa staa ved Magt, for saa vidt
fundatsen selv henviser til dem2) , og dernæst kan Klavsulen i Indled
ningen fornuftigvis kun forstaas om de Materier, som Fundatsen selv har
ordnet. Bestemmelser vedrørende dem, som den ikke har berørt, maa
derimod fremdeles have Gyldighed.
Saaledes har ingen tvivlet paa, at
Rskr. 2. Septbr. 1740 og de øvrige Privilegiebestemmelser staa uberørte
af Fundatsen. Heller ikke ordner denne Fakulteternes Organisation, 'o g
de forskjellige Bestemmelser vedrørende Dekanaterne maatte som Følge
heraf vedblivende staa ved Magt. Derfor antog ogsaa det juridiske Fa
kultet og Konsistorium, at Bestemmelsen i Rskr. 18. Apr. 1732 § 3 an-
gaaende det filosofiske Fakultets Dekan gjaldt efter som før Fundatsens
0 Felts. Kap. VII § 9. — 2) Jfr. Kap. I § 18 om Instr. 9. Juni 1786 og det
indtil brugelige Rektorat; Kap. VII §§ 7, 8, 9.
15