135 / 449
117
anvistes Honorarer til extraordinære Docenter deri, samtidig med, at Fun
datsen paabød, at der bestandig skulde gives grundig og udførlig Under
visning i dem.
Om end vi nu imidlertid ville finde os i Afsavnet baade af Came-
ralia og af levende Sprog som normerede Fag, er det i hvert Fald til
strækkeligt til at domfælde Fundatsen, at det Udbytte, den yder Natur
videnskaberne, kun bestaar i en lector chymiæ og en extraordinær Docent
i Naturhistorien. Det, der netop burde været Fundatsens Hovedopgave,
nemlig de ny reale Videnskabers Indførelse og Anerkj endelse som fuldt
berettigede akademiske Fag, har dens Forfatter saa godt som ikke haft
ø je for. Tvært imod efterlod ogsaa denne Fundats den videnskabelige
saa vel som den økonomiske Reform i det væsentlige ufuldført.
IV.
Fundatsen optog ikke Gunnerus’s Plan om Embedsexaminernes
Afholdelse ved Kommissioner, men paabød derimod, at de skulde afholdes
i Overværelse af Censorer. Kommissionen erklærer i saa Henseende, at
da de sidste Examina ere saa magtpaaliggende for Kirken og Staten, og
akademiske Lærere ved denne Forretning paa en vis Maade kunne anses
som Dommere i deres egen Sag, „i hvilken Betragtning ogsaa deslige
Prøver i andre Lande og selv i deres Kgl. Maj.s Hertugdømmer ikke ske ved
Universiteterne, men tilkomme de gejstlige og verdslige Overretter,“ saa
burde foruden vedkommende Professorer to andre Personer, som ikke stod
i nogen Forbindelse med Universitetet, tage Del i bemeldte Examina.“
Deres retlige Betydning hævdedes derhos i Fundatsen lige over for den
tidligere Bevillingspraxis ved Bestemmelsen om, at ingen herefter maatte
foreslaas, vælges eller kaldes til noget Embede, før han i det mindste
havde fremlagt vedkommende Fakultets Attest om Examen1)' Meningen
dermed var i Følge Jansons og Kommissionens Udtalelser at erklære de
tidligere stedfundne Dispensationer for fremtidig utilstedelige.
Af selve Embedsprøvernes Ordning gjorde Fundatsen sig i en ikke
ringe Grad fortjent, i det den navnlig ved dem alle indførte en skriftlig
Del2), ved den teologiske ophævede Muligheden af, at Kandidaten kunde
angive sig til en vis Karakter3), og ved den medicinske indførte en
rigtig nok kun fakultativ klinisk P røve4). Endelig indførte den ogsaa en
fuldstændig ny Embedsexamen for Skolelærere5), der tidligere havde
maattet underkaste sig teologisk Examen.
Dens almindelige Forskrifter
angaaende Embedsexamen skulde i øvrigt i Følge Kap. IV § 8 udfyldes
ved særlige Instruxer, som dog ikke vides at være givne for andre end
Examinatorerne ved den teologiske og juridiske Examen.
Instruxen for
de sidste er trykt i Reskriptsamlingen; men den første, som er affattet
meget udførlig i 15 §§, er første Gang trykt i Tillægget.
uden at lian forsømmer sit egentlige Fag, og skal det paaligge Prokansleren nøje
at paaagte, at der bestandig gives grundig og udførlig Undervisning i bemeldte
Videnskaber. —
')
Fdts. 7. Maj 1788 Kap. IV S 6. — 2) Kap. IV 8 4. — 3) Kap.
IV § 10. —
*)
Kap. IV § 20. - 5) Kap. IV § 23.