121 / 449
tægtskilder.
Disse Love vare Adg. 18. Marts 17321), der skjænkede
Universitetet den saakaldte ny Studiiskat og Kathedraticum til Forøgelse
af samtlige Professorers Lønning, hvilken Adg. foranledigede en hel Række
Reskripter angaaende Gjennemførelsesmaaden2), samt Aab. Brev 21. Marts
1732, der særlig henlagde Kongetienden af 3 Præstegjæld i Norge til
Lønning for den ny Professor ju ris3). Derefter udkom selve Fundatsen
31. Marts 1732, af hvilken et originalt Exemplar, paraferet af I. Rosen-
krantz, findes i Gehejme-Arkivet. Den bestaar af en Indledning og 104
Paragraffer, hvoraf §§ 1 - 9 handle om Professorernes Antal, Beskikkelse
og Sæde i Konsistorium; §§ 10—20 om deres Forelæsninger og For
pligtelsen til at høre dem; §§ 2 1 - 2 5 om Rektoratet; §§ 26—34 om
Adgangen til Universitetet; §§ 3 5 - 4 0 om den filosofiske og teologiske
Examen; §§ 41—51 om de akademiske Grader; §§ 5 2—79 om Kommu
nitet og Regens samt Legaterne; §§ 80—83 om Biblioteket; §§ 84—87
om Rentemesteren; §§ 88 og 89 om Notarius; §§ 90—95*om for-
skjellige Rettigheder for Professorer (§ 91 Seniors Fritagelse for Fore
læsninger; § 92 Professorernes Naadensaar) samt Studenter (§ 93 Kredit;
§ 94 Værneting; § 95 Befordring.); §§ 9 6 -1 0 2 give Regler for Profes
sorernes Lønning og Residenser; § 103 for Afgiften af ordinandis, hvor
til endelig i § 104 er føj et et almindeligt Paalæg om Fundatsens behørige
Efterlevelse og Patronens særlige Tilsyn dermed. Til selve Fundatsen
sluttede sig dernæst Adg. 18. Apr. 1732 om Indkomsternes Deling mellem
Professorerne, der indeholder adskillige Bestemmelser af den Art, som vi
gjenfinde i de senere Reglementer, hvorimod Budgettet, som disse op
stille, ganske mangler.
Foranstaaende Oversigt vil vise, at Fundatsen, som formel Lov
samling betragtet, ikke udmærker sig ved god Orden og Overskuelighed
i Æmnernes Følge.
Udkastet af 1691, som Forfatterne, i forbigaaende
sagt, aldeles ikke synes at have kjendt, frembyder i saa Henseende et
nbetinget Fortrin. Det samme gjælder dernæst i Henseende til Spørgs-
maalet om dens Fuldstændighed. Kommissionerne af 1691 og af 1731
havde begge det udtrykkelige Hverv at gjennemgaa ikke blot Lovene,
men ogsaa Statutterne, og Udkastet af 1691 har derfor ogsaa dels helt
og holdent optaget de ældre Vedtægters Bestemmelser f. Ex. om
Naadensaar og Residenser i sig, dels, for saa vidt de vare alt for
omfattende til at kunne indlemmes deri, udtrykkelig henvist til og
stadfæstet dem. Til Bevis herpaa skulle vi anføre dens Bestemmelser an
gaaende Professorernes Jordegods, Konge- og Kirketiender, som fincles i
I lte Afsnit. Det begynder med at omtale, at der ved forskjellige Be
stemmelser er henlagt et Indbegreb af Formue og Indtægter til Univer-
sitetetet, hvilke Bestemmelser herved paa ny konfirmeres, ligesom de
alt ere bievne konfirmerede under 6 Oktbr. 1670. Derefter fortsættes:
') Jfr. Indledningen. — 2)' Rskr. s. D., 12. Apr., 19. og 26. Septbr., 21. Novbr..
M°g- i Becbr'; Konfirm. 13. Febr. 1733, 28. Jan. 1735, 10. og 17. Febr. 1736^
1. Maj 1739, 31. Jan. 1741; rø. fi. — :i) Engelstoft: Annaler 1810 2. S. 246—53.
103