125 / 449
107
omtalte Reskripter, ved hvilke Kongen søgte at drage Studenterne fra
Hertugdømmerne til Universitetet, samt Reskr. 2. Septbr. 1740, der af
grænsede det akademiske Samfunds Omraade og bekræftede Medlemmernes
borgerlige Frihed, saa vel som forskjellige specielle Bestemmelser angaaende
Universitetets indre Organisation og Forvaltning1), Professorernes Gang
og Sæde2), Examensvæsenet3) , testimonia publica og Tilsynet med de
teologiske Kandidater4) m. fl. Ligesom Kristian Y. var den første, der
forundte consistoriales Rang, saaledes var Kristian YI. den, som først
benaadede Doktorerne dermed5) , hvorimod de extraordinære Professorer
først opnaaede den under hans Eftermand6). Endelig mærkes Censurlov
givningen7), Fdg. 17. Apr. 1739 om de latinske Skoler, i hvilken der
ogsaa-findes en Række Bestemmelser vedrørende Universitetet, saa vel som
Fdg. 9. Apr. 1740 angaaende det kgl. medie. Kollegiums Stiftelse.
K o n g F r e d e r i k Y. lovgav ikke i noget stort Omfang med Hensyn
til Universitetet; men af Bestemmelser fra Tiden inden 2. Maj 1755
kunne dog mærkes Rskr. 28. Oktbr. 1746 om juridisk Examen, der til Dels
slutter sig til Adg. 15. Marts 1743, Rskr. 14. Decbr. 1753 om Aflevering
af Bøger til Universitetsbiblioteket; Rskr. 3. Jan. 1755 angaaende en Kob
berstikkers Beskikkelse og en Flerhed af Rskr. angaaende det evindelige
Spørgsmaal om de akademiske næringsdrivendes borgerlige Frihed. Til de
to af 31. Oktbr. 1749 og 9. Oktbr. 1750, der findes i Reskriptsamlingen,
kan endnu føjes et af 15. Febr. 1760, der i Henhold til Rskr. 2. Septbr.
1740 hjemlede Boghandler Mummes Enke Frihed for Næringsskat8). En
P lan , der fremsattes i en Skrivelse fra Patronen af 26. Febr. 1754 til
Fremme af de fysiske og matematiske Videnskabers Studium ved Uni
versitetet, begravedes derimod i en Kommission9), og bemeldte Viden
skaber maatte indtil videre søge et Asyl uden for Universitetet. Den
første Ophavsmand til Planen var uden Tvivl Biskop Pontoppidan, som
under 2. Maj 1755 udnævntes til Prokansler.
Fra den derefter føl
gende Tid kunne navnlig mærkes Rskr. 4. Maj 1759 om Indførelsen af
decani legentes; Rskr. 15. Maj 1761, ved hvilket Fødselssiftelsen i Fre
deriks Hospital skjænkedes det medicinske Fakultet10); Rskr. 16. Juni s. A.
om at sætte Runde-Taarn i den Stand, at det kunde balancere med de
fornemste Observatorier i Evropa; Rskr. 12. Septbr. 1760, som ind
skærper Magistres og Bakkalavrers Rettigheder, samt i Særdeleshed de
bekjendte Pontoppidanske Reskripter 16. Juli 1756 og 18. Septbr. 1761
O Rskr. 19. Maj 1741 om Adgang til Rektoratet; Rskr. 12. Juli 1743 angaaende
Fakulteternes sigilla; Rskr. 10. Oktbr. 1738 om det teologiske Dekanat; Rskr.
,
on0Tr^' Deebr. 1743 angaaende Organisationen af det juridiske Fakultet;
Rskr. ^9. Novbr. 1743 om Gebyret til notar. fac. jurid.; Rskr. 18. Apr. 1744 angaaende Antagelse af en Prosektor. — 2) Rskr. 15. Juni 1742. - 3) 22. Juli 1746
ex’
P s^r- 5. Septbr. 1737 ang. jurid. Ex. for fraværende; Rskr. 31. Juli
1744 ang. ex. jurid. for lukkede Døre. —4) Fdg. 2. Novbr. og Rskr. 4. Novbr.
1736. — 5) Doctores tbeol. ved Rskr. 24. Avg. 1736; doctores juris ved Fdg.
10. Febr. 1736 Kap. II § 2; doctores med. ved Rskr. 20. Juli 1744. — 6) Fdg.
14. Oktbr. 1746 V. 8. — 7) Rskr. 7. Septbr. 1736; 4. Oktbr. 1737; 18. Apr. og
10. Oktbr. 1738; 23. Septbr. og 14. Oktbr. 1740; 23. Avg. 1745. - 8) Kopi B. s. A.
S. 45. — 9) Nyerup: Annaler S. 314—24. - 10) Jfr. Ingerslev: Lægevæsen II. S. 394.