124 / 449
106
staitning i Forbindelse med Indførelsen af juridisk Examen ved F g.
.
Febr. 1736 vare Kjendsgjerninger, der ikke undlode at vise deres ur ige
Oo- betydningsfulde Indvirkning paa Retsvidenskabens Udviklmg v
Universitetet. Vil man have et klart Bevis paa de ungdomsfriske Kræfteis
Rørelse efter Aarhundreders Uvirksomhed, behøver man blot at læse Beret
ningen om den juridiske Konkurrence i Aaret 1740, ved hvilken 6 Ansøg
meldte sig, blandt hvilke Mænd som Henrik Stampe og Peter Kofod
Ancher der tillige med B. Møllmann i et halvt Aar kæmpede om Piisen ).
I Modsætning til det juridiske afgiver derimod det filosofiske Fakultet
et yderst sørgeligt Skue. Dette, Fremskridtets Bærer, har F u n d e n lige
frem mishandlet. Dets Lærerbestand er formindsket fra 10 til 7 , g
Fa« har det vel optaget Historien og Geografien, men til Gjengjæld
mistet Etikken, hvori der i alt Fald en Tid lang havde været en særlig
Professor, i det Forelæsningerne over philosophia moralis ere henlagte til
den ene professor juris. Det er dernæst saa langt fra, at hundatsen lar
indrømmet ny naturvidenskabelige Fag, saa som Kemi og Botanik, en
eo-en Plads i Fakultetet, at den tvært imod endog har berøvet den eneste
Repræsentant for samme, nemlig Fysikken, sin egen Lærestol og overladt
Forelæsningerne derover efter Behag enten til en af Proff. medie, eller til
Pro-f. mathem., som skulde læse over samme en Time ugen lg.
Trods denne forøgede Opgave er imidlertid det medicinske Fakulte^
fremdeles kun forsynet med de samme to Lærere, som det alt havde i
1537 hvilke begge foruden deres offentlige leetiones jævnlig sku e gjøie
experimenta physica, hvorhos den ene tillige skulde traktere Anatomien me
andre partibus scientiæ medicæ, og den anden tillige undervise m botamcis
og pharmaceuticis. At her er et Misforhold til Stede synes indlysende selv
for den læge Bevidsthed. Til Trods for det gode, Fundatsen af 1732 har
medført paa et enkelt Punkt, maa man derfor rejse den Hovedindvending
imod den, at den ikke staar hverken paa det videnskabelige eller paa det
økonomiske Fremskridts Standpunkt. De Hovedreformer i begge Retnin
ger, som Fremtiden bar i sit Skjød, Realvidenskabernes selvstændige
Fremme og Korporas Ophævelse, har den aldeles intet Syn for; ja i tørst-
nævnte Henseende betegner den endog snarere et Tilbageskridt.
Uden Hensyn til den Dom , der saaledes fældes over Fundatsen, ei
det imidlertid vist, at Adg. 18. Marts 1732, der paalagde den ny Studn-
skat, samt Aab. Brev 21. Marts 1732 angaaende Funderingen af det ny
juridiske Professorat saa vel som Fdg. 10. Febr. 1736 angaaende In -
førelsen af juridisk Examen med de dertil sig sluttende specieliere For
skrifter staa som varige og betydningsfulde Minder om Kristian YI.s
• levende og frugtbringende Interesse for Universitetet.
Af andre Lovbestemmelser vedrørende dette kunne fra samme Konges
Tid mærkes Adg. 15. Marts 1743 angaaende Studietvangen og de tidligere
') Danske Saml. V. S. 229—37.