Previous Page  117 / 449 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 117 / 449 Next Page
Page Background

99

liaves endnu fra Kristian V.s Tid Bestemmelser, der forbyde Studenterne

at bæ reK aarde1) og gjøre Gjæld2) saa vel som fremmede Studenters An­

tagelse til Præceptorer, medmindre de vare indskrevne her ved Universitetet3).

Den økonomiske Lovgivning fra samme Tid indeholder endelig en

Flerhed af Bestemmelser angaaende Erstatning til Universitetet for afstaaet

Gods3) og en lang Række Paalæg angaaende Studiiskattens Inddrivelse4),

hvortil endnu kommer den i sin Tid betydningsfulde Resol. 22. Jan.

1687 angaaende Skattemoderation for det gejstlige Gods; Aab. Brev

16. Avg. 1687 angaaende Bøndergodsets Konservation ved Professor-Va­

kancer samt Reskr. 24. Jan. 1699, hvorved det tillodes, at Landsbykirkernes

Beholdninger maatte anvendes til Underhold af Universitetets publikke

Bygninger. Sit Almanakprivilegium fik Universitetet bekræftet ved Forbud

18. Avg. 1685, jfr. Reskr. 2. Decbr. 1690 og endnu den Dag i Dag nyder det

godt af Aab. Brev 27. Oktbr. 1681 angaaende Tiendefrihed for St. Klaræ

Klosters Jorder samt til Dels af Bevill. 18. Novbr. 1790 paa sjette Penge

og Bøder, som falde i dets Distrikt.

K o n g F r e d e r i k IV. stadfæstede Universitetets Privilegier under

15. Febr. 17015) i den Form, der senere har været den almindelige ved

alle Konfirmationer, som have fundet Sted lige indtil den 24. Juni 1849,

da de konfirmeredes sidste Gang blot med Udeladelse af den Klavsul:

saa vidt de ej befindes at stride mod Vores Jura Majestatis, absolutum

dominium, Suverænitet og Arverettighed6).

Konsistoriums Akter inde­

holde en Fortegnelse over de Kongebreve, der i Anledning af samme

Konfirmation den 24. Jan. 1699 indleveredes i Kancelliet og atter tilbage­

leveredes den 30. Apr. 17017). De ere 36 i Tallet fra Kristian III.s og

følgende Kongers Tid, men ældre findes ikke deriblandt. Mærkes kan,

at Kommunitetets Fundats fremdeles ligesom tidligere medtages blandt

disse Universitetets-Privilegier.

Frederik IV.s akademiske Hovedlov er Fdg. 1. Avg. 1707 om

Examination og Vokation til Prædike-Embede i Danmark og Norge,

hvortil slutter sig Reskr. 21. Jan. 1710 og 2. Maj 1721. Om denne

Fdg.s Tilblivelse nøjes vi med at henvise til Dr. Rørdams udførlige

Fremstilling8).

En anden Bestemmelse, som ogsaa bør nævnes, er Reskr. 8. Jan.

, .r,

Rskr. 16. Septbr. 1681. — 2) Fdg. 29. Septbr. 1685. — 3) Kgbreve 12. Decbr.

1670 og 24. Marts 1671 til Kammer-Kolleg. om Vederlag til Universitetet samt

Præsterne og Skolebetjentene i Koskilde i de tiloversblevne Præstepensioner og

Tiender for, hvad de ved Ryttergaardenes Udlæg have mistet (Sj. Tegn.); Skjøde

7. Apr. 1674 paa Landet Sogns Kongetiende, erhvervet til Vederlag for nogle

Residenshaver, som Universitetet i sin Tid afstod til Kongen. — 4) Rskr. 1 1 . Marts

1675, Fdg. 4. Jan. 1682; 29. Decbr. 1688; 2. og 13. Apr. 1689; Aab. Br. 31. Avg.

s. A. samt Rskr. 26. Oktbr. s. A., Rskr. 20. Jan. 1691, 20. Maj 1699. — 5) Geh.

Ark. Sj. Reg. over Konfirm. — 6) Selmer: Aarbog 1840 S. 82. Jfr. Engelstoft:

Annaler 18 11 1. S. 207. Konfirmat. 15. Jan. 1768 (Kopi B. fol. 235). 3. Marts

1747 (Kopi B. fol. 164). 16. Febr. 17 31 (Sj. Reg.). — 7) En tilsvarende Fortegnelse

findes paa Kongens Bibliotek i gi. Kgl. Saml. 1073 fol. — 8) Kirkehist. Saml. IV.

S, 640—57.