112 / 449
94
Hvilke senere Anstrængelser Regeringen maatte luive gjort, vides ikke;
men i alt Fald bleve de jo frugtesløse1).
Hermed forlade vi Lovgivningen i det stænderske Monarkis Tid og
gaa over til Enevoldslovgivningen.
§ 14.
A n d e n P e r io d e .
1 5 3 9 — 1732 . — Fortsættelse.
Endnu ved Kgbrev. 14. Juli 1658 vare Universitetets Privilegier
bievne stadfæstede med Tilsagn om, at de Ofre, som Universitetet frivillig
havde bragt i den sidste Krig, ikke skulde regnes dets Professorer eller
supposita til Præjudice, være sig i Krig eller i Fred; men efter Arve-
regeringens Indførelse gik det ikke paa samme Maade. Den 17. Oktbr. 1660
indgaves vel ogsaa en Supplik fra „Eders Majestæts kongelige Universitet“
om at faa stadfæstet de Immuniteter og Friheder, som vare fornødne til
Universitetets og Studeringernes Forfremmelse og brugelige over hele den
kristne Verden, hvilke derhos paa ingen Maade stred mod Arverigets
Rettighed eller en suveræn kristen Konges Ret, efterdi andre Universi
teter nød de samme under suveræne kristne Konger i Frankrig, Spanien
og England samt andre Arveriger2). Men dette Andragende blev ikke
bønhørt. Tvært imod maatte Universitetet døje den Ydmygelse, at Rek
tor med en af hvert Fakultet blev beordret op paa Slottet den 12. Juli
1661 Kl. 4 i den grønne Sal for at overvære Privilegiernes Udlevering
til de andre Stænder, medens de selv maatte gaa tomhændede b o rt3).
Denne Behandling kan vel til Nød forklares af den adelsvenlige Holdning,
Universitetets deputerede indtog paa Rigsdagen 1660; men vi kunne dog
ikke værge os mod den Tro, at Ærkebisp Svane har benyttet samme Lejlig
hed til at tage Hævn over sine Modstandere i Konsistorium; og vi for
mode ligeledes, at det er ham, der har udvirket Ordren af 1. Oktbr. 16644)
til Statskollegiet om med det forderligste at tage alle Universitetets
fundationes, leges, constitutiones og statuta samt før den absolute Rege
rings Indførelse meddelte Benaadninger og Privilegier for sig, flittig
gjennemse dem og observere, hvis deri kunde være i Strid med „vor
itzige Arveregering og Suverænitet6) “. Ikke blot udgik den nemlig paa
en Tid, da Ærkebispen førte en af sine mange Fejder med Konsistorium6),
men i Forbindelse med samme modtog ogsaa Statskollegium en anden
Befaling, nemlig til at gjøre Indstilling angaaende nogle visse capita, som
Ærkebispen havde opsat derom til nærmere Betænkende7). Imidlertid maa
vi dog tilføje, at Maaden, hvorpaa Indledningen til denne Ærkebispens
Opsats, som findes i Geh. Ark., er affattet, taler imod, at Initiativet til
’ ) Jfr. N. hist. Tidsskr. YI. S. 537—38. — 2j Orig. i Geh. Ark.; oven f. S. 36.
— 3) A. C. 12. Juli 1661. — 4) Sj. T. — 5) Ordre s. D. til Rektor og Professores
(Sj. T.). — 6) Jfr. nedenf. i §’en om Rektor. — 7) Udkast til Statskollegiets
Betænkning i Geh. Ark.