92
De svenske Kommissærer udelukkede imidlertid ganske denne Artikkel
ex instrumento pacis, som blev gjort og fuldfærdiget den 26. Febr. i
Koskilde, og dermed havde Universitetet mistet sine skaanske Besiddelser.
Opgaven blev da at faa Erstatning derfor. Muligheden af at ansøge der
om drøftedes alt i Konsistorium den 17. Marts; men det blev dog for
godt anset ikke at indgive nogen Ansøgning, før alting var kommen i
større Rolighed. Først den 16. Juni s. A. supplicerede derfor Univer
sitetet om til Erstatning for det tabte Gods at maatte erholde Studiiskatten
af Kirkerne i Jylland, Stipendium studiosi mathematici, Kobberstikkerens
efterladte Vikarie og to Præbender udi Ribe, Viborg eller Aarhus Kapitler.
Naar her tales om Kobberstikkerens Vikarie, beror dette paa en Forvexling
med Formskærerens, og denne korrekte Betegnelse findes ogsaa anført i
Kgbrev 6. Juli 1658 *), som bevilger Ansøgningen om Studiiskatten samt
om den matematiske Stipendiats og Formskærerens Vikarier, ligesom et
senere Kgbrev af 14. s. M .2) bevilgede Ansøgningen om de to jyske
Præbender til Universitetet, „paa det samme Gud til Ære og den stude
rende Ungdom til Forfremmelse herefter som hidindtil kan blive konser
veret og ved Magt holdt“. I Henhold til dette Kongebrev valgte da
Universitetet Præbende Tved i Aarhus Kapitel, som Doktor Jacob Mathiæ
var fradød, hvilket overdroges det ved Kgbrev. 21. Juni 16608). I
Brevet bestemtes særlig, at Ordinansen, som om Religionen er udgaaet,
saa vel som Kapitels Statutter skulde i Agt tages; Gaarden og Residensen,
som hørte dertil, skulde holdes ved god Hævd og Bygning, og de tillig
gende Bønder ved Lov, Skjel og Ret, saa at de ikke forurettedes mod
Loven eller besværedes med noget usædvanligt Paalæg.
Endelig maatte
Skovene ikke forhugges til Upligt. Paa denne Maade erhvervede Univer
sitetet det ene Præbende; men det andet, hvortil Kgbrev. 6. Juli 1658
berettigede det, har det endnu til gode.
Professorerne synes at have slaaet sig til Ro ved den modtagne
Erstatning.
I alt Fald var det ikke dem, der rejste Spørgsmaalet
om de skaanske Besiddelsers Bevarelse ved Fredslutningen 1660, men
det var Rigens Hofmester, der paa ny satte Sagen i Bevægelse ved
at erindre Rektor om, at Universitetet nu, da der arbejdedes ivrig paa
F red, strax udi Tide skulde negotiere hos Kommissærerne og Media-
tores, at det udi Fredstraktaten maatte haves i god Agt, at samme
Gods, eftersom det ej af hans Kgl. Maj. med Skaanes Cession til do
svenske var afstaaet, som det og ej kunde afstaas, ej heller var af
Universitetet selv nogen Tid cederet, maatte bevares for Universitetet,
som det ej mere med nogen Billighed burde at „ombære“ end nogen Parti-
culier, som havde beholdt sit private Gods. Professorerne optage saadan
Hs. Excellences gunstige Erindring med største Taksigelse, formodende
derhos visselig, at dersom med saadan Negotiation i disse Fredstraktater
noget frugtbarligt efter Ønske kunde erlanges, Universitetet ikke desto
*) Sj. Reg. — 2) Jyske Reg. — 3) Orig. i Konsist. Arkiv.