105 / 449
deres egen Umage dermed at spare og Tiden saaledes at henslide, hvor
over ingen sin ganske Profession paa nogle Aars Tid kan fuldende, og dog
ingen Studenter forblive her saa længe. Derfor, i Betragtning af, at
Universitetet ikke i Synderlighed er stiftet til nogen Professors Ophold,
men alene Gud til Ære og Ungdommen til Forfremmelse, paalægges det
dem at indstille saadan unyttig Dikteren, forrette deres Profession paa
et Aars Tid og undervise auditores den fuldkommelig og vel at forstaa
„eftersom videre derom kan berammes“. Af disse sidste Udtryk frem-
gaar, at yderligere Bestemmelser angaaende Professorernes Virksomhed
have været paatænkte, og Forhandlinger derom ere ogsaa bievne forte,
hvilket fiemgaar af det Udkast til en Anordning, som findes paa Kongens
Bibliotek1), skrevet med JesperBrochmandsHaand, tillige meden Opsats,
indeholdende kritiske Bemærkninger, som efter Haandskriften at domme
hidi øre fra Professor Rasmus Bartholin2). Hvad der i og for sig har
mest Interesse i dette Udkast er et Forslag til en Forening af Kirurgiens
og Medicinens Studium ved Universitetet, der først fuldbyrdedes 220 Aar
senere. ^ I retshistorisk Henseende har Udkastet for saa vidt mindre
Betydning, som dets Bestemmelser ikke bleve gjældende Ret. Dette ses
bl. a. af, at Fundatsens Forskrift om fire aarlige Disputatser endnu i 1647
erkjendtes for formelt gjældende, medens Udkastet lader Professorerne i de
hojere Fakulteter nøjes med to aarlige Disputatser.
Foruden de anførte almindelige Forskrifter indeholde dernæst Novel
lerne særegne Regler vedrørende de filosofiske Professorer. Den Ordning,
som en ældre Brug havde indført, i Følge hvilken de efter senium opterede
Professioner med tilhørende Stipendier, lempedes ved Novellerne paa
den Maade, at Professioner og Stipendier skiltes ad, saaledes at de sidste
kunde opteres efter senium, men de første ikke, i det tvært imod enhver
skulde vedblive at betjene den Profession, for hvilken han havde disputeret.
I fjerde Afsnit vil dog blive paavist, at denne Bestemmelse, der kun
bekræftede en inden Novellernes Udstedelse begyndt Praxis, alt i Frederik
ULs Tid ikke længere overholdtes, men at Professionerne derefter frem
deles vare Gjenstand for Option. Det foran omtalte Udkast til Læreord
ningen indeholder ogsaa en Række Bestemmelser særlig vedrørende de
filosofiske Professorer, der navnlig ere mærkelige ved, at de helt igjennem
ville have Aristoteles’s Værker lagte til Grund for Undervisningen baade
i Metafysik, Logik, Retorik, Etik og Fysik. Dette synes at have været
Biochmands Ide, hvormed dog Rasmus Bartholin, som hans Bemærkninger
vise, var alt andet end fornøjet.
End videre foreskriver Novellernes Art. 10 med Hensyn til de
pædagogiske Professorer, at, da Skolerne nu med Guds Hjælp ere saaledes
ordnede, at ingen længere forskikkes til Universitetet, som jo in funda
mentis linguæ Latinæ er grundet, skulle Professores pædagogi herefter
M
Saml. 1073 fol. — 2) Udkastet er trykt i Nyerup: Annaler S. 58—64
i ce elsen om Haandskrifterne skylder Forfatteren Hr. Dr. Rørdams Velvilje. —