![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0101.jpg)
83
der ikke havde studeret i nogle Aar ved Universitetet og modtaget te
stimonium rectoris1).
Efter at Studenterne vare forsynede, sørgede Kongen dernæst for
Professorerne ved den saakaldte ny F u n d a t s 11. S ep t. 15 7 1 y), livis
Udstedelse navnlig skyldes Hofpræsten Niels Kolding og Rigshofmester
Peder Oxe. Denne Fundats, som glædede Professorerne i den Grad, at
en iblandt dem, nemlig Johannes Sascerides, endog besang dens Udste-
delelse i et latinsk D igt, forhøjede ikke blot deres Lønninger, men til
lagde desforuden hver enkelt et Kapitelspræbende dels i Roskilde, dels i
Lund. Derved indførtes den Adskillelse mellem Fællesgodset, eller de
senere Prokuratorier, og Præbenderne, der spillede en saa betydningsfuld
Rolle i Universitetets Godshistoiie, lige indtil det sidste Spor deraf for
svandt i 1831. Yed disse Præbenders Erhvervelse bleve Professorerne
tillige Kapitelsherrer, der som saadanne deltog i Udøvelsen af Kapitlets
gejstlige Jurisdiktion og af deres Roskilde Præbender svarede den statut
mæssige Skillingsafgift til Roskilde Peblinge (solidarii, af solidus, en
Skilling), som senere vedblivende erlagdes af Professorerne3) og efter Kor-
poras Ophør af Universitetet, indtil den afløstes i Henhold til Finanslov
1870/7 i4). Endelig og i Særdeleshed indeholdt denne Fundats den berømte
Klavsul om, at „ingen af Professorerne skal have Magt til i nogen Maade
at afhænde fra Universitetet noget af det Gods enten Kjøbstadgods eller
Landgods, som fremfarne Konger af Danmark dertil givet haver, og ikke
heller af det, vi nu dertil have funderet; m en d e t s k a l s t e d s e og
a l t i d b liv e h o s U n i v e r s i t e t e t a l d e l e s u f o rm in d s k e t u n d e r
G u d s H æ v n , S t r a f og Y re d e . Yi skulle i femte Afsnit se, hvor
ofte og kraftig denne Klavsul har værnet om Universitetets uforstyrrede
Besiddelse af sit Gods, indtil der kom den Tid, da en slig Trusel ikke
længere skræmmede.
1 Tiden før denne Hovedlovs Udstedelse havde Frederik II. udstedt
Mageskiftebrevet 7. Juli 1561, hvorved Universitetet fik tillagt St. Klara
, . . *). Kí kí - nSeam¡-
l Y -
7. - 2) Rørdam: IV. S. 229, jfr. om dens Tilblivelses
historie IL S. 95 100. — •) A. C. 27. Juli 1633: A f Sigfridi Kanonis Gods skal
Al. Hans holde 2 solidarios ex præbenda og Universitetet 1 ex procuratorio.
20.
Oktbr. 1643: Belangende den solidum, som skal gives af vicariato Trinitatis, blev
handlet, a,t leder Spormand, som nu har Offrløbs Pørs, kan denne Gang betale
lerminen til Mikkelsdag nemlig 1 1 slette Mark; siden kan videre delibereres, hvem
der skal betale Paaske Terminen. 31. Oktbr. 1663: Solidarii af Roskilde Skole
beklagede, at de nogle Gange i Mag. Langii Residens liar anholdt om den Skilling,
som skal erlægges^ af Overløbs Pors, som er præbenda novi philosophi (ellers
kaldet præbenda trinitatis eller Abbetved) og beløber sig hvert halve Aar 1 1 Mark
6 Skilling; 21. Decbr. 1672: Blev annoteret, hvad enhver af professoribus skulde
give til solídanos udi Roskilde, hvilket videre skal efterses og med de Bøger, som
nu ere, konfereres; 4. Novbr. 17 2 1: Bispen vil medtage Pengene til Roskilde; Skr.
28. Septbr. 1775 (Kopi B. S. 189), hvori Roskilde Skoles Rektor, Saxtorpli, klager
over, at Pedel Bloch er udebleven med Pengene for Mikkelsdag og Paaske Termin,
tf-ii-
for. kver'
Fortegnelse over alle de Præbender, der samlede bidrog til
Skillingsafgiften, findes paa Kongens Bibliotek i gi. kgl. Saml. 1073 fol. —
) R. T. 1870—71 Till. A. Sp. 559,