![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0098.jpg)
8 0
bleven forstyrret, i det ikke blot et enkelt O rd1), men endog en hel
Sætning9) er udeladt. Paa andre Steder ere igjen Ord tilføjede. Saa-
ledes kan navnlig mærkes, at septimus lector in facultate artium i Af
trykket har Tilnavnet Hebræus og octavus kaldes musicus; men ingen af
disse Benævnelser findes i Originalen. Derhos har Aftrykket rettet en
Fejlskrift, som findes i det bevarede og ligeledes maa antages at have
staaet i det brændte Exemplar3), i det Afskriften rigtig nævner Sømme
Herreds, men Originalen urigtig Smørum Herreds Kongetiender4).
De Mænd, som hovedsagelig have haft Andel i Fundatsens Udarbej
delse, ere for Lønningernes Vedkommende den senere Kansler Johan Friis
til Hesselager5), i Henseende til Læreordningen Pommerinken Johan
Bugenhagen. Derved fremmedes yderligere, hvad Forholdene selv med
førte, at den Vittenbergske Højskoles Ordning i det hele taget blev For
billedet, hvorefter Fundatsens vigtigste Del affattedes, og at nogle en
kelte Forskrifter ligefrem ere overførte samme Steds f r a G); men dog bør
Fundatsen ikke i fjærneste Maade sammenstilles med de ældste Statutter,
da den helt igjennem er et ganske anderledes selvstændigt og grundigt
Arbejde end disse.
' I formel Henseende adskiller den sig fra begge de efterfølgende Fundatser
derved, at den er affattet paa Latin, ligesom den ogsaa i naturlig Kon
sekvens af dens Egenskab som grundlæggende overgaar dem begge i Hen
seende til Omfang. Indholdet, hvorom vi henvise til den grundige og
omfattende Oversigt, som findes i Dr. Rørdams Universitets-Historie7),
gjør langt fra overalt og ubetinget noget tiltalende Indtryk. Paa sine
Steder er nemlig en vis husholdersk Aand alt for stærkt fremtrædende.
Der gives næppe nogen anden Fundats, hvori der i samme Grad tales
om Kakkelovne, Køkken og Kjælder samt om Mad og D l; ja selv de
Øltønder, Johan Friis forærede Universitetet, forbigaas ikke med Tavshed;
men denne husholderske Aand har indvirket lidet heldig paa Lønnin
gerne, der vare utilbørlig smaa, hvilket noksom godtgjores ved, at alle
rede Kristian III. selv. maatte forhøje dem. Læreordningen lider dernæst
under Indtrykket af en vis aandelig Ufrihed , fremkaldt ved de alt for
meget i det enkelte gaaende Anvisninger og den hele Skolemestertone,
hvori den er skreven, hvilken imidlertid var en naturlig Følge af, at den
hovedsagelig er udarbejdet af en fremmed, indkaldt til Lærer for de
indfødte af en Konge, der, selv fremmed, havde ringe Tanker om de
danskes aandelige Evner. Vi ville dernæst ikke anke over, at Fundatsen
medtog Musikken, men vel over, at den udelod Historien, og at den kun
4)
S 100 L. 27 f. o. er udeladt: non foran: conveniunt. — 2) S. 105 L. 5 f. o.
er efter- auro udeladt: et alter similiter centum quadraginta aureos Rhenenses m
auro
3) Konsist Skr. 1742: For Sømme Herred nævnes Smørum Herred i
Kristian III.s Fundats, hvor vi dog aldrig har ejet en eneste end sige alle Konge-
tiender • men dette maa være en lapsus calarni, som i vore gamle Kopier tor længe
siden er bleven rettet (Kopi B. S. 219) - 4) Additam. III p. 90 - ■) Additam.
III. p. 95. — 6) Nyerup: Annaler S. 14. Rørdam: I. S. 105. — 7) I. S. 76—114 .