93 / 449
receptores, som fandtes i de kolnsko, netop ere udeladte i vore S tatutter.
I øvrigt ville de Bestemmelser i Statutterne, der have særlig Interesse i
forskjellig R etning, blive fremhævede paa sine Steder i det følgende.
Statutternes Gyldighed betragtedes i alt Fald ikke af Universitetet
som bortfalden ved den ny Fund ats; men det tillagde dem tvæ rt imod
vedvarende bindende Kraft, for saa vidt som de ikke kom i Strid med
senere Bestemmelser. Saaledes finde vi dem ikke blot citerede i et
Relegationsprogram fra Aaret 1603 af Prof. jur. N. Theophilus O, men
de medtoges ogsaa i Aaret 1626 paa T inge, og endnu den 19. Febr.
1660 paaberaaber Rektor Joh. Vandal sig i Anledning af en Strid med
Biskop Svane, at det efter statu ta academiæ hørte ham til tanquam
p. t. rector; academiæ congregationes facere, og at han efter samme statuta
ej m aatte multiplicere congregationes, hvilket netop er forbudt i de
ældste S tatu tters Art. 10. A t de fremdeles vare gjældende i det hele,
for saa v id t de ikke vare ophævede i det enkelte, erkjendte ogsaa R. E.
Brochmand den 7. Novbr. 1657, i det han specielt citerede Art. 11 og
1 5 2), skjønt under u rigtig Henførelse deraf til Kristian I.s Fundats.
Ved den paagjældende Lejlighed var sat under Debat, hvor vidt Rasmus
Bartholin, der af Kongen var udnævnt til tertius professor medie, ord.,
som saadan kunde faa Adgang til Konsistorium , og Paakaldelsen af
S tatu ttern es A rtt. 11 og 15 kan da nogenlunde passe.
IV.
S t a t u t a f a c u l t a t i s u t r i u s q u e j u r i s . Ærkebispens oven
om talte Brev af 1479, ved hvilket de almindelige S tatu tter meddeltes
U n iv ersitetet, paalagde dette at udarbejde udførligere og speciellere
Bestemmelser for de enkelte Fakulteter, da de efter andre Universiteters
Skik og Sædvane trængte til særlige S tatutter. Nogen sikker Hjemmel
for at antage, a t dette Paalæg er bleven efterkommet i Henseende til
de andre F a k u lte te r, haves ikke. Udtrykket statu ta facultatis artium ,
som findes i det juridiske Fakultets S ta tu tte r3), er nemlig efter al Rime
lighed overført fra fremmed K ild e , skjønt en saadan ikke lader sig
paavise særlig for det paagjældende Stykkes Vedkommende; for det juridiske
F aku ltet er derimod bleven udarbejdet i alt Fald et Udkast til Statutter.
A t det kun er sket i dette, lader sig naturlig forklare som Følge af, at
netop det juridiske F a ku ltet blomstrede fremfor noget andet i det
æ ldste Universitets T id ; og hertil kommer end yderligere den Omstæn
dighed, at Vicekansler Peder Albertsen, som efter Ærkebispens Vidnesbyid
særlig virkede for Universitetets Indretning, tillige var Dekan i samme
F a k u lte t4), ligesom han ogsaa var den første, der blev promoveret til
Doctor in jure canonico.
Udkastet er bevaret i et Papirshaandskrift, somVerlauft erklæier foi
om trent sam tidig med Universitetets Stiftelse, hvilken Paastand vi ganske
O Rørdam: I. S. 113 . —
2)
Ovfr. S. 69. - 3) Jfr- Ærkebispens Brev. —
4) Ser. R. D. VIII. S. 355. — 5) Ser. R. D. VIII. S. 319. — 8) I mdes i Kongens
Bibliotek, gi. kgl. Saml. 3199. 4to. Statutterne ere trykte i Ser. R. B, Yin. £>•
—56, jfr. Verlauff S. 55 Note,