92 / 449
Maaneders suspension a regentia P aa enkelte Steder ere dog Kildens Bestem
melser bievne sammendragne, saa som i Art. 34, eller forkortede, hvilke For
kortelser im idlertid ere foretagne paa en lidet tænksom Maade. Dette gjæ l-
der saaledes om Art. 9., der regulerer Indkaldelserne til Universitetets Fo r
samlinger. I dens K ilde findes en Bestemmelse om, at Bakkalavrer i et af
de højere F aku lteter kunne repræsentere F aku ltetet, dog kun, naar de ere
Doctores eller M agistri i et an d et; denne Bestemmelse er udeladt i Artiklen.
Som Følge heraf burde im idlertid ogsaa A rtikel 13 være bleven om redi
geret; men denne Følge har man ikke lag t Mærke til, og derfor tales der
i A rtiklen om Fakultetsundergivne, som kunne repræsentere F aku ltetet, og
saadanne, der ikke kunne det, hvilken Tale vilde være aldeles uforstaaelig,
naar K ilden ikke gav Opløsningen paa Gaaden. I A rt. 15 er ligeledes
K ildens Forskrift bleven sammendragen paa en saadan Maade, at den er
bleven temm elig uforstaaelig. I nogle A rtikler er der end videre foretaget
Forandringer, begrundede i Forskjellen mellem de kølnske og kjøbenhavnske
Forhold.
Saaledes taler A rtikkel 22 om Personer de familia domini
nostri regis seren issim i, medens Kilderne have ex dominis de consilio.
Betegnende er derhos den lille Bemærkning, som vore S tatu tter i Art. 27
have føjet til Bestemmelserne om K lædedragten og Forbuddet mod Vaaben-
førsel: per hoc tamen præ latis et viris nobilibus nequaquam volumus
præjudicare. Andre Uoverensstemmelser ere endelig mindre vel forklarlige
og bero maaske paa Trykfejl, f. Ex. naar det i vore S tatu tter Art. 10
hedder, at Rektor ikke maa foranledige mange Møder, i Særdeleshed ikke
om smaa T ing (super parvis factis), medens K ilden har: om egne T ing
(super propriis fa c tis), hvorimod de Wienske S ta tu tte r ogsaa akcentuere
Anliggendernes V igtighed (nisi super articulis notabilibus).
En udførlig Oversigt over Statutternes Indhold er givet af Verlauff O,
til hvilken vi nøjes med at henvise, i det vi kun tilføje et P ar smaa Op
lysninger. Verlauff synes saaledes ikke at have forstaaet Meningen med
U dtrykket: convocare universitatem per sacramentum , som forekommer i
Art. 10, i det han har føjet et Spørgsmaalstegn til. Meningen deraf
er utvivlsom t en Indkaldelse til Forsamlingen i den strængeste Form ved
Paakaldelse af den Ed, vedkommende havde svoret2).
D et er dernæst
u rig tig t, naar Verlauff3) forstaar disputatio de quolibet om en D isputats
over et selvvalgt Æ rane. U dtrykket betyder ligefrem en D isputats over
hvad som helst. Saadanne D isputatser, ved hvilke en Person traad te
frem og erklærede sig parat til at disputere med hvem som h elst om
hvad som h e lst, spillede en stor Rolle ved de ældre U n iv ersiteter4).
Endelig er den receptor facultatis, som Verlauff om taler i Noten S. 43,
kun kommen med ved en Inkurie, da de almindelige Bestemmelser om
’ ) S. 41—54. — 2) Kinck: I. S. 84 Note 92, livor der nævnes en Række Ind
kaldelses-Formularer: sub poena non contradicendi, sub poena trium, quatuor
etc. grossorum, sub jnramento. — 3) S. 45. — 4) Jfr. Kinck: I. S. 75—7G og Statt,
fac. art. ved Kølns Universitet hos Bianco: Anlagen S. 59.