89 / 449
n
A llerførst maa fastholdes, at en formel Udfærdigelse af et beseglet
Exemplar af Statutterne slet ikke har fundetS ted. Dette bevises ved den
Passus i Æ rkebispens Brev af 28. Oktbr. 1479, som lyder: statu ta cum
quadam præfatione præmissa, quorum minutam o r i g in a l em , collacionatam
et auscultatam , nobis reservamus. M inuta originalis kan ikke betyde andet
end selve det oprindelige af Bispen godkjendte Udkast, hvoraf Universitetet
modtog en med en Fortale indledet Renskrift, i fuldkommen Overensstem
melse hermed er den Skikkelse, hvori Statutterne findes indførte i det forelig
gende Haandskiift, og man kan følgelig ikke grunde nogen Indvending’ mod
vor Paastands R igtighed paa den abrupte Form, hvori de foreligge.*5
Æ rkebispens U d tryk : m inutam originalem nobis r e s e r v a m u s , viser
dernæst, a t det oprindelige Udkast til S tatutterne ikke hidrørte fra ham,
da han ellers ikke havde behøvet udtrykkelig at forbeholde sig det.
Udkastet maa derfor antages at være udarbejdet ved Universitetet,
hvilket ogsaa af andre Grunde har Formodningen for sig. Selv om intet
udtrykkeligt Vidnesbyrd derom forelaa, vilde det vel været i høj Grad
rim eligt, a t Peder Albertsen tillige med de andre Doktorer og Magistre
hovedsagelig havde besørget A rbejdet ved Statutternes Udfærdigelse.
Men til Overflødighed erklærer Æ rkebispen udtrykkelig selv i Brevet,
at han har overladt Udførelsen af sine Forretninger ved Universitetets
Oprettelse til Vicekansler Peder Albertsen i den G rad, at det endog
siges a t være op rettet ved ham , ligesom S tatutterne selv vidne om
Rektors og Lærernes Medvirkning.
Den naturligste Forklaring af de
oven anførte Ord er herefter den, at Universitetets Udsendinge medbragte
et U dk ast, som rimeligvis alt forinden havde modtaget Ærkebispens
foreløbige Godkjendelse, og en derefter forfattet Renskrift, af hvilken Æ rke
bispen efter en forudgaaende Jævnførelse beholdt den første, medens den
anden tillige med Brevet, som legitimerede dens Gyldighed, overgaves Univer
sitetets Udsendinge. Men denne Renskrift maa netop antages at have
væ iet indført i den foreliggende liber statutorum .
Hele Udstyrelsen af
denne med Begyndelsen af de 4 Evangelier og Billedet af den korsfæstede
kan aabenbart ikke anses som en Tilfældighed, men har fornuftigvis skullet
tjene til en Slags Indvielse af den Bog, der var bestem t til at optage
selve det renskrevne Udkast.
A t man begyndte med at indføre Eds-
foimularerne, lader sig forklare som Følge af den praktiske Trang til
deies Brug, som nødvendiggjorde, a t de indførtes først og særskilt.
hoi at liber statutorum indeholder det renskrevne Udkast til Sta
tutterne, taler end videre den Omstændighed, at den medgaves Professorerne,
naai de dioge til Tinge for at værge Universitetets R ettigh ed er1); thi
ontn.^Tv.’ rp,
Tvende af Professorerne skal drage til Herredag,
i , iT V i - r 1 -
kommer eller ikke, da skal dog en anden der hen.
Og
i r i r r i ; Trasmi S1§’ resolvere; om han kan komme til at drage eller ikke, og
n uA,e/
j
Oelstrupius at ville tage vare paa i hans Fraværelse, om han did forrejser.
i L °iV , ’??mi,,
D
0
kumenter, nemlig de to kgl. Domme , Universitetets
Fundats, Roskilde Kapitels Dom, ju ram e n to rum librum ; 29. Apr. s. A. Dr.
lomas og hogden skal gives en Fuldmagt nomine universitatis, og skal dem med-