118 / 449
100
1703, der har haft en ikke ringe Betydning ved at udvide Reglen i det
tidligere anførte Reskr. 24. Jan. 1699 derhen, at Beholdningen af Uni
versitetets Landsbykirker ogsaa maatte anvendes til at betale Gjælden,
som hvilede paa Fonden til Professorresidensernes Vedligeholdelse1). Dette
Reskr. er ikke optaget i de trykte Samlinger2), hvilket er saa meget
uheldigere, som der ellers findes saa faa Bestemmelser fra Frederik IV.s
Tid, der ere Omtale værd. Enkelte Anordninger ere kun en Fortsættelse
og Udfyldning af Kristian V.s Lovgivning3). Reskr. 7. Maj 1723 om, at
der for Fremtiden ikke maatte udgives Exspektancebreve paa Professorater
ved Universitetet saa lidt som paa flere andre Bestillinger, blev ikke i
fjærneste Maade overholdt. I øvrigt indskrænke Bestemmelserne angaaende
Professorerne sig til Reskr. 15. Marts 1717 angaaende de teologiske Pro
fessorers Rang og Reskr. 28. Jan. 1718 angaaende samtlige Professorers
Udøvelse af Censorhvervet.
Af en vis Betydning for Studenterne var
det Ligbærerprivilegium, som Kongen indrømmede dem ved Reskr. 4. Maj
1712 til Tak for deres Ligbæring i Pestens T id 4)- Adgangen til at
blive Student indskrænkedes ved Kgbrev 17. Oktbr. 17125), som i Værne
pligtens Interesse paabød, at ingen Bøndersønner over 17 til 18 Aar maatte
antages i de latinske Skoler, og at de alt i Løbet af de sidste Aar over
den Alder antagne skulde remitteres.
I Henseende til de akademiske
Grader erklærede Kongen endelig ved Reskr. 21. Febr. 17026), at han
ikke længere vilde udgive Breve paa Doktorgrad eller kreere saakaldte
Doctores bullati, hvilket Kongerne siden Suveræniteten havde gjort;
men denne Bestemmelse blev heller ikke overholdt, i det slige Doctores
fremdeles bleve kreerede, endog af Frederik IV. selv, i det han f. Ex. ud
nævnte Grevinde Schinckels Skriftefader, Caspar W ilthagen7), til Doctor
theol. og senere til Biskop over Viborg Stift.
§ 15-
T r e d j e P e r i o d e .
1 7 3 2— 1 7 8 8 .
K o n g K r i s t i a n VI. afbrød den Stilstand, der havde hersket i
den akademiske Lovgivning under Frederik IV.s Regering ved en om
fattende Virksomhed, som satte Frugt i et Indbegreb af Reformer. Der
) Kopi B .; jfr. Supplik 18. Decbr. 1700 (Kopi B. fol. 292). — 2) Det omtales lieller
ikke hos Engelstoft og Verlauff S. 40—41. — 3) Rskr. 13. Apr. 1723 om, at secre-
tarius umversitatis skal være notarius capituli. Rskr. 22. Novbr. 1727 om Skatte
frihed for Klara Klosters Jorder; Rskr. 24. Decbr. 1723 om Indkrævningen af den
norske Studiiskat; Rskr. 8. Marts 1727 om Almanak-Privilegiet. — 4) Se herom
Reinhardt S. 168 flg. — 5) A. C. 20. Oktbr. s. A. — 6) Til bedre Forstaaelse af det
korte Uddrag i Resknptsamlingen mærkes: Kgbrev 22. Oktbr. 170 1 til Dr. Henrik
Bornemann om at foreslaa en belejlig Tid, til hvilken Bisperne Mag. Ludv. Stud
i Kristiansand, Mag. B. Deicliman i Viborg og Mag. Kr. Mus i Ribe kunne komme
hid for at tage Doktorgraden med de sædvanlige Ceremonier. Kgbr. 10. Decbr.
170 1 til samme om at indbyde bemeldte tre Bisper til medium Maji. — 7) Se For
tegnelsen i Hundrups biografiske Efterretn. om Doctores ved Kjøbenhavns Univer
sitet I. S. 91—10 3; II. S. 134.