72 / 449
54
findes en Del Studenter anførte under Betegnelsen: Cimber, hvorunder
ogsaa Slesvigerne kunne gaa ind, i det der paa sine Steder f. Ex. nævnes
Sunderburgo-Cimber og Haderslebiensis-C imber; men lige fu ldt er der
Navne nok tilbage, som vise, hvilket forholdsvis b etydeligt Tal netop den
danske Del af Slesvig har sendt til vort Universitet. I den nævnte
Matrikkel, der gaar fra Aar 1611 ind til Aar 1666, have vi saaledes ta lt
142 Slesvigere, b land t hvilke én er fra Tønning, én fra Bredsted, én fra
Slesvig og et P ar fra Husum , medens Besten er fra Flensborg, Als, Æro,
Aabenraa, Tønder, Møgeltønder, Hammelev og Haderslev.
K ieler Universitetets Stiftslse voldte dette Besøg kun et m idlertidigt
At bræk; th i i de første Aar derefter findes vel kun enkelte Slesvigere
imm atrikulerede, men derpaa komme igjen flere og flere fra de samme
Egne. 1 Aarene fra 1666 til 1689 findes saaledes 52 indskrevne. K iels
stø ire Nærhed gjorde kun for saa v id t sin Indflydelse gjældende, som en
Del Slesvigere nu plejede at deponere dér. inden de droge til Kjøbenhavn.
Her behandledes de først paa almindelig Maade. Den 16. Apr. 1682
konkluderes saaledes i Konsistorium , a t en Alsatus, som har deponeret i
K iel og nu her begjæ rer civitatem sine prævio examine, kan adm itteres,
hvis han ikke h ar gaaet i danske Skoler. Men senere blev Konsistorium
strængere, Slesvigerne bleve vel adm itterede uden videre, naar de havde
deponeret i V ittenberg eller Jena ‘) eller ved andre tyske U niversiteter; men
kom de fra Kiel, m aatte de først uuderkaste sig en ny Examen her ved
U n iv ersitete t2). Denne Fremgangsmaade var uden Tvivl v alg t med Hen-
sigt.
Derfor taler navnlig en Supplik, som Universitetet i Aaret 1687
i a lt Fald tænkte paa a t indgive til Kongen om, a t Studenterne fra Fy rsten
dømmerne og Grevskaberne m aatte tilholdes a t søge hans eget eneste
Universitet. Det var, mæ rkeligt nok, ikke nogen dansk, men Tyskeren
Prof Masius, som undfangede Ideen d e rtil3). Om Supplikken end virkelig
m aatte være bleven indgiven, har den im idlertid ikke frag tet noget. F ø rst
i 1743, da der indførtes Studietvang over hele Monarkiet, og Adgangen
til de indenrigske Universiteter følgelig m aatte lettes, udkom Reskr.
11. Maj 1743, som paabød, at Rektor og Professores skulde indgive
Betænkning og Forslag angaaende Antagelsen al fremmede studiosi og
im id lertid , indtil dette var sk et, indskrive enhver, som meldte sig.
Konsistorium indgav sin Betænkning, og derefter udkom Reskr. 7. Jun i
1743, hvorefter studiosi novitii fra Hertugdømmerne skulde antages uden
al Examen, naar de medbragte behørig A ttest om deres Liv og Levned
’) 14. Febr. 1683: Johannes Risius, Marcus Buch, Jensenius Corvinus, Haders-
lebb., monstratis testimoniis ab Academiis Germanicis, in album studiosorum relati
sunt. — 2) A. C. 19. Oktbr. og 30. Novbr. 1695, oven for S. 17 N. 4. — 3) A. C.
4. Juni 1687: Prof. Masius proponerede, at en Memorial maatte blive opsat til
Kongen angaaende, at alle studiosi udi Slesvig og Holsten maatte vorde tilholdte
at fortsætte deres Studier ved Kjøbenhavns Universitet, saafremt de i sin Tid vilde
nyde beneficia og Promotioner i bemeldte Slesvig og Holsten; m. m. Et udateret
Udkast til Memorialen findes foran i Kopi B. 1687; jfr. Verlauff: Prisskrift om det
danske Sprog i Slesvig S. 76. Slesv. Prov. Efterret. III. S. 9.