42 / 449
24
temm elig konservativt i den anførte Henseende; men paa den anden
Side godtgjøre Reglementerne af 1836 og 1844, hvorledes Tiden
efter 1788 har tilfø rt U niversitetet og i Særdeleshed det filosofiske
F a ku ltet, som i det hele tag et repræsenterer Frem skridtet, et Indbegreb
af ny V idenskaber, hvilket endogsaa har m e d fø rt, at den Aarhundreder
gamle Ramme for sam tlige Lærefag, som dannedes af de fire Fakulteter,
b ra st, i d et der i 1850 ud af det filosofiske dannedes et femte
Fakultet.
De -Forandringer, som Universitetets indre O rdning i den
anførte R etning er undergaaet, skulle vi i øv rig t ikke gaa nærmere ind
paa h e r , da vi ville komme tilbage dertil i Frem stillingen af F a ku l
teternes Retshistorie.
P aa dette Sted skal derimod fremhæves den
K jendsgjerning, at Universitetet ingenlunde til enhver Tid har fyldestgjort
sin universelle Opgave, og at andre Anstalter derfor mom entant have
m a atte t erstatte Mangelen.
F ra først af fandt dog ingen saadan Udfyldning Sted. Sam tlige de da
anerkjendte Videnskaber vare i det væsentlige repræsenterede ved Univer
sitetet, og uden for dette fandtes af højere Læ reanstalter kun Domskolerne
med den i Følge Laterankonciliets Beslutning af 1179 indstiftede L e k to r1),
som ikke foredrog an d et, end hvad der ogsaa lærtes ved U niversitetet,
nem lig Teologi.
Denne Enevælde varede im id lertid ikke ved, i det
tvæ rt imod andre Læ reanstalter med særlige Formaal opstod uden for
Universitetet.
Gjennem A arhundreder have ved dette kun de gamle, men ikke de
levende Sprog kenhørt til de normerede Lærefag.
Extraordinæ rt og
privatim blev vel i alt Fald Fransk foredraget, men normeret var in tet
af dem i nogen af Fundatserne, end ikke i Fundatsen af 7. Maj 1788-').
Derimod har allerede Fundatsen af 1623 for Sorø Akademi normeret en
Professor linguarum Gallicæ et Italicæ saa v e lsom en Lærer i Tysk n), og
paa samme Maade er Undervisning i nyere Sprog normeret i de senere
F u n d a tse r4).
Ligeledes anordnede Sorø Akademis Fundats at 1747 II.
§§ 1, 9 og 10 Politik sam t Cameralia, Økonomi og Commerce5) som
selvstændige Læ refag, medens Universitetets Fundats 7. Maj 1788 Kap. 1.
§ 6 nøjes med at nævne dem , men uden endnu at anvise dem nogen
fast og regelmæssig Plads i hele Ordningen.
Ku stiller Forholdet sig
anderledes, i det Sorø Akademi i sin ældre Skikkelse som Fagskole er
død og borte siden A aret 1 7 98 6), og Reglementerne af 1836 og 1844
med tilhørende senere B estemm elser7) have afhjulpet det tidligere Savn
ved Universitetet.
For a t raade Bod paa den mangelfulde Undervisning i N aturviden
skaberne ved Universitetet indrettedes i Aaret 1759 N aturaliekabinettet
’) Heppe: Schulwesen im Mittelalter S. 19. — 2) Jfr.Kap. I. § G. — 3) Pontop-
pidan: Annales III. S. 7,5, IV. S. 356. — 4)Fdts. 7. Avg. 1747 § 1 1 , 29. Jan. 1783
§§ 4, 13; jfr. Fdg. 2G. Sept. li,91 § 5, 14. Sept. 1695 § 11. — 5) Jfr. Fdts. 29. Jan.
1
782 §§ 4, 15, 16. — 6) Soransk Tidsskrift II. S. 4. — 7) Jfr. nedenf. om det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet.