40 / 449
22
§
3
.
U n i v e r s i t e t e t s B e n æ v n e l s e r . — Fortsættelse. — S c h o l a
u n i v e r s a l i s .
Paa samme Maade som Studium bruges undertiden Ordet schola
til alene a t betegne U n iv ersitete t1); men den særlige Betegnelse for det
i Modsætning til andre Skoler er dog schola universalis (gymnasium
universale)2).
Denne fremkommer ved Reform ationen3) sam tidig med,
a t Udtrykket studium generale forsvinder, men udgjør dog kun et nyt
Navn paa den samme T ing ; th i allerede Pavebullen af 1475 havde avto-
riseret Kjøbenhavns Universitet som et generale studium cujuscunque
facultatis et scientiæ, og ved schola universalis i Modsætning til schola
p artic u la ris4) betegnes netop en Læreanstalt, der er bestem t til sam tlige
Videnskabers Dyrkelse.
Dette Universitetets -Øjemed fremhæver Kongen
saa bestem t som vel m u ligt i selve Fundatsens O rd: constituentes, u t
in e a d o c e a n t u r o m n e s a r t e s l i b e r a l e s , Ju ra, Medicina, Christiana
Theologia, id est verbum dei ex veteri et novo testam en to, et lingvæ,
Latina, Græca et Hebraica. De senere Fundatser bruge vel ikke Benæv
nelsen schola universalis; men Tanken deri vedkjende de sig fremdeles.
I Fundats 31. Marts 1732 § 104 paalægges det saaledes Rektor og
Professores at paase, at den studerende Ungdom oplæres i den sande
Gudsfrygt sam t udi alle gode og nyttige Videnskabers Lærdom og uop
hørlige Øvelse, og paa samme Maade udtaler den sidste Fundats 7. Maj
1788 i Indledningen, at Kjøbenhavns Universitet er bleven stiftet og
vedligeholdt, ior a t sammes Indretning paa k raftigste Maade kunde tjene
til a t udbrede og befordre den sande Religions-Kundskab som alle andre
nyttige Videnskaber i disse R iger og L a n d e ; jfr. § 11, i hvilken det
hedder, at Kongens Hensigt og Vilje er, at alle Videnskaber og nyttige
Kundskaber ved Universitetet med behørig F lid skal læres.
Analyserer man herefter Universitetets Form aal, er det ind
skrænket til a t være en Skole for V i d e n s k a b e r n e eller for de boglige
Kunster. Andre Kunster er det ikke bestem t til at fremme. I tidligere
T id vare dog blandt dets Betjente Kunsthaandværkerne repræsenterede
ved Kobberstikkeren og Form skæreren; men disse ere nu for længe siden
forsvundne. B landt dets Lærefag er i Nutiden kun Kunsthistorien repræ
senteret ved en extraordinær D o cen t5) ; men for den ældre T ids Vedkom
mende erindres, a t til Videnskaberne henregnedes Musikken og doceredes
ved vort Universitet af Frue Skoles Rektor, der i Følge Fundatsen af
1539 var octavus lector med Tilnavn m usices6).
Indførelsen af dette
') Cragii Additam. III. p. 119 , 126: ita tarnen, ut similia his a schola possint
statui plura; m. il. — ) Ordinatio lectionum 1537. — 3) Ordinatio lectionum
Epilog; Cragii Addit. III. p. 89: Fundatio et ordinatio universalis scholæ Hafni-
ensis, jfr. II. p. 86: De schola universali sive universitate. — 4) Ovf. S. 7. Danske
Magasin III. 5 S. 6. Kbhvn. Selsk. Skr. IV. S. 271. Rørdam II. S. 103; IV. S. 174;
J U
7
V-
^ludl Partlculares) m- A- — 5) Lindes Medd. 1849—56 S. 262; Aarbog
1873 75 S. 160 62.
s) At dette Udtryk dog ikke findes i det bevarede originale
Fxemplar af Fundatsen, vil blive bemærket neden for. — ’) Jfr. Dom 20. Juni