36 / 449
i8
imm atrikulerede ved andre Universiteter (studiosi novitii), „thi med dem,
som tilforn have stud eret anden Steds og der ere bievne immatrikulerede,
er dets uden ingen D ifficultet“. Konsistoriums Udkast omfattede ligesom
Reskr. 11. Maj 1743 fremmede Studenter ganske i A lm indelighed; men
det senere Reskr. 11. Juni lud dog kun paa Studenter fra Fyrstendøm
merne og Grevskaberne, hvorfor Udlændinge næppe kunde nyde godt deraf.
A t for disse Adgangen til at imm atrikuleres her, naar de først vare ind
skrevne ved et fremmed Universitet, ogsaa i den følgende T id stod aaben,
godtgjør im idlertid Fdg. 22. M arts 1805 § 1 i S lu tning en ; men denne
Fdg. viser tillig e, at man paa den T id var kommen bort fra den tid
ligere P rax is, at behandle de indfødte anderledes end de fremmede,
i det Fdg.s Ord i lige Grad omfatte begge. Ved Bekgj. 1. J u li 1806
indførtes im idlertid igjen en Forskjel i Disfavør af dem, som vare for
beredte til akademiske S tudier i Danmark og Norge, i det disse, naar de
uden at bestaa examen artium vilde imm atrikuleres her ved Universitetet
efter først a t være imm atrikulerede ved et fremmed, skulde godtgjøre,
a t de havde studeret m indst 1 Aar ved dette, medens andre fremdeles
kunde indskrives uden videre *). Selv i den gjældende Ret bestaar der
følgelig endnu en Adskillelse, som fortrinsvis vil komme de fremmede til
gode, medens Adgangen til Universitetet i øvrigt er lige for alle.
Adgangen til a t absolvere Examina her ved Universitetet har man i
ældre Tid ogsaa været tilbøjelig til at gjøre lettere for Udlændinge end
for Indlændinge.
Den 6. J u li 1678 forhandledes saaledes i Konsistorium
om en Student Hans Andersøn fra Haderslev, som i nogle Aar havde
studeret i K iel og ved andre tyske Universiteter, men nu begjærede at
stedes til teologisk Examen uden foregaaende examen philosophicum.
Andragendet bevilgedes, „saasom Kongens Brev om Bakkalavr-Graden
alene syntes at have sit egentlige Henseende til den indenlandske studerende
Ungdom, som aarlig ankommer og deponerer ved A kadem iet“. I forelig
gende Fald var der nu vel ikke Tale om nogen Udlænding; men det
opstillede Ræsonnement m aatte dog gjælde for alle saadanne. Med udtrykke
lig Paaberaabelse af det fornævnte Præcedens blev da ogsaa under 19.
M arts 1681 meddelt en Holsatus, som havde deponeret til Kiel, samme
Fritag else; men derefter synes Konsistorium at være kommen paa andre
T ank er; th i den 11. Jun i 1681 konkluderes, a t derefter ingen, som ikke
har deponeret her, foruden foregaaende examen philosophicum maa stedes
til examen theologicum uden sær B evilling; men en saadan Bevilling
meddeltes efter Omstændighederne ogsaa Indlændinge2), og for saa v id t
J) Jfr. Skr. 1. Febr. 1834. — 2) A. C. 16. Decbr. 1876: Islandi kunne sine
examine philosophico stedes til examen theologicum, da de i adskillige andre
Maader ere privilegerede, og desuden saa mange beskikkes til Præster endog uden
Examen; reservatis tamen f'ac. theol. juribus in aliis casibus, udi hvilke decanus
cum tota facultate bar at disponere. Konsist. Anbefal. 20 Sept. 1749 paa en An
søgning derom fra en Færing (Kopib. S. 11). Bevilling 8. Maj 1750 for Th. Ibsen
Sckandorpk (Kop. B.).