31 / 449
Í3
H indring for, at de vedblivende søge det, saa længe det kan ske uden
H inder for de indfødte. D e t maa kun fastholdes, a t de ikke længere
saaledes som før 1537 have en af Statens Vilje uafhængig fundatsmæssig
E e t til at inskriberes ved Universitetet, men a t det derimod til enhver
T id staar Staten frit for a t nægte dem Adgang dertil ikke blot i K raft
a f den almindelige Fremmedlovgivning, men ogsaa i K raft af ren t akade
miske Forskrifter. Ketten h ertil har Staten im idlertid ikke fundet sig
foranlediget til a t benytte, men tvæ rt imod ogsaa efter 1537 beredvillig
lad et de fremmede nyde godt af den akademiske Undervisning.
En Selvfølge var det saaledes, a t den danske Kegering ikke afviste
Personer fra løsrevne Dele af E iget, der vedblivende søgte til K jøben
havns Universitet.
Tvende Eeskripter, af 30. og 31. Oktbr. 1665, til
skikkede Dr. Hans Svane sam t E ector og Professores, paalagde dem der
for udtrykkelig at adm ittere Studenter fra de afstaaede Dele af Norge
til Deposits og eventuelt til Promotion. Eeskripterne ere rimeligvis for
anledigede ved, a t 3 S tudenter fra de nævnte Steder havde m eldt sig til
Optagelse; thi den 3. Novbr. s. A., udfærdigedes endnu et Eeskript til
E ector og Professores, saalydende: „Vider, a t vi naadigst har bevilget at
Peder Olufsen Oddewald, Niels Christensen Tanum iensis og Peder Hansen
Quildensis maa til Deposits annammes.“
E fter Hallands m idlertidige
Afstaaelse til Sverrig i Brømsebro Freden 1645 læses kun en kort Bemærkning
i A. C. 26. Sept. 1646: Blev bevilget, at studiosis Hallandis m aatte gives testi
monia publica, ligesom de pleje at gives tyske Studenter; men at Hallands-
farere dog ere vedblevne med a t søge Kjøbenhavns Universitet, fremgaar
baade af Konsistoriums Fo rh and ling er1) og af M atriklen; endnu i
Aarene 1663 og 64 indskreves saaledes 5 fra bemeldte Provins.
Med
Gullandsfarerne var det samme T ilfæ ldet; i det der f. Ex. i Aarene fra
1660 til 84 findes 11 saadanne indskrevne, og i Betragtning af Omstændig
heden undlod Konsistorium ikke a t gjøre for dem, hvad det kunde. Den
8. Jun i 1678 bevilgedes saaledes, at Andreas Schønefeld fra Gulland efter
Landets T ilstand maatte adm itteres i Henhold til Landsdommer Valgensteins
Testimonium, og den 7. Septbr. s. A. bevilgedes endvidere i Henseende
til Personernes og Tidernes T ilstand, at Laurentius Oxenwald Gothlandicus
(inskriberet 23. Avg. s. A.) foruden prævio examine philosophico maatte
adm itteres til examen theologiium. Endelig vedbleve ogsaa skaanske
Studenter at lade sig immatrikulere i Kjøbenhavn selv efter Skaanes
Afstaaelse og trods deres egen Begerings Forbud derimod. Den 23.
Ju n i 1660 proponerede saaledes Eektor, a t Dekanus havde talt med ham
om nogle Studenter, der vare komne fra Lunds Skole uden deres præceptors,
Mag. Foss’s testimonio og uden Bispens Vilje og Videnskab. Den sidste
O A. C. 27. Sept. 1648: Rector gav til Ejende, at lian havde talt med Hr.
Kansler om Oge Ogesen, som blev nu forleden rejiceret , om lian maatte faa sit
testimonium igjen, eftersom han som Hallandsfar begjærer intet beneficium her
i Riget. Kanslerens Vilje var, at han først skulde give sin Revers fra sig, at han
ingen Lejlighed begjærer her i Riget, saa kunde man fly ham sit testimonium igjen.