28 / 449
10
andre Provinsers eller Stifters Myndigheder forbyde deres undergivne at
drage der hen.
Nogen anden Retsvirkning end den nævnte var fra fø rst af ikke
knyttet til Anerkjendelsen af en Læ reanstalt som et studium generale.
Naar Savigny1) yderligere fremhæver, a t et saadant ogsaa kunde kreere
doctores, der anerkjendtes overalt, da var dette dog ikke fra fo rst af
udtrykkelig sag t; men det var unægtelig den naturlige Konsekvens af
Skolens Anerkj endelse som en alm indelig Skole, og i Tidens Lob blev
derfor ogsaa den nævnte R et et yderligere Særkjende for alle studia
generalia. P ariser Universitetet privilegeredes dermed i A aret 12792),
Bologna i 12 92 3), Oxford i 1 3 19 4), og efter den T id findes næppe nogen
Pavebulle angaaende Oprettelse af et Universitet, hvori R etten ikke
direkte eller indirekte er h jem let, skjont Bestemmelsen desangaaende
endnu i senere T ider kan frem træde som et Slags Tillæg, der viser, at
den ikke fra først af ansaas som nødvendig for Begrebets S ky ld5).
Betydningen a f Udtrykket studium generale kan altsaa i K orthed
gjengives saaledes, a t der derved forstodes en Højskole, der var anerkj endt
og avtoriseret som alm indelig kirkelig Læ reanstalt. Som Følge af denne
Anerkj endelse m aatte et studium generale i og for sig kaldes p riv ileg ere t;
men til Anerkj endelsen sluttede sig endvidere i Tidernes Løb Meddelelse
af et Indgreb a f særlige Begunstigelser, og Sæ rkjendet for et studium
generale i den alm indelige Opfattelse blev derfor, a t det var et studium
privilegiatum . Derfor siger endog Bulæus, a t et studium generale lige
saa lid t kan bestaa uden P rivilegier, som Sjælen uden Legem e6), og i sin
T id nærede ogsaa vort Universitet Betænkelighed ved a t anerkj ende den
hollandske Højskole i Franecker, fordi dér ikke fandtes et studium univer-
sitatis privilegiatum , ligesom det juridiske F aku ltets S ta tu tter kun med
regne de Aar, der ere tilb rag te ved et slig t studium , naar Talen er om
den til Gradernes Erhvervelse fornødne L æ re tid .7) B landt de Privilegier,
der saaledes tillagdes studia generalia, kunne navnlig mærkes følgende :
1) Personer, der læ rte eller studerede ved samme, kunde vedblive
at nyde gejstlige P ræbender ligesom resid en tes.8) En E ftervirkning der
af indeholdes i Fundatsen af 15399), hvis herhenhørende Forskrift stad-
fæstedes ved Kgbrev 21. Febr. 1 6 20 10), ligesom Kgbrev 5. Nvbr. 1639 u j
hævdede Prof. theol. L. Mortensens R et i Følge samme over for Roskilde
Kapitels Anfægtelse.
2) Universitetet var b erettig et til a t indlevere den saakaldte
„rotulus nom inationum“ eller anbefale Paven et vist Antal Kandidater
til Nydelse af kirkelige Beneficier12). Som en historisk P arallel kan herved
mærkes Universitetets Forslag i A aret 1773 om a t m aatte indlevere slige
O Anf. Y. III. S. 414. — 2) Bulæus: III. 449—50. — 3) Savigny: III. S. 220.
— J) Bulæus: IY.
p.
184. — 5) Jfr. f.
Ex.
Tliomasini de gymnasio Patavino
p.
373.
— 6) Bulæus: I.
p. 98. —
7) Ser. R. D. VIII.
p.
350. — B) Meiners: II. S. 5—8;
Butlinsky: Die Universität Paris S. 53. — 9) Cragii Additam. III.
p.
125—26. —
10) Rørdam III. S. 322. — ai) Sj. Tegn — 12) Meiners II. S. 404; Budinsky anf. St.